Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

160 Planterne og Jordbunden Kvælstofberigelsen væsentlig skyldes det gennem Aarene paa og i Jord- bunden opdyngede Planteaffald, er ganske upaatvivleligt, men Spørgsmaa- let bliver derefter, hvorfra Planterne har faaet det nødvendige Kvælstof? Her fremtræder forskellige Muligheder, der hver for sig eller mere eller mindre i Fællesskab vilde kunne give Forøgelse af den bundne Kvælstofmængde. 1) Planterne kan tænkes selv at assimilere Luftens Kvæl- stof. Denne Kvælstofassimilation kan fx. hos Græsserne gaa saa lang- somt for sig, at den ikke er paaviselig ved Vægtforøgelse af de bundne Kvælstofmængder hos den enkelte Plante, men bliver kendelig, naar man som ovenfor i Eksempel III kan regne med mange Vegetations- følger. Som tidligere anført (S. 156) mener en Række Forskere i den nyeste Tid at kunne paavise, at der virkelig foregaar en Kvælstof- assimilation hos en stor Mængde grønne Planter, men dette benægtes af andre. 2) Selve Jordbunden kan tænkes at blive rigere paa Kvæl- stofforbindelser ved at der finder ammoniakdannende Pro- cesser Sted. Brint kan in statu nascendi forene sig med Kvælstof til Ammoniak (det er en exotherm Proces). Saadanne brintudviklende Pro- cesser er allerede omtalt (S. 94—95) under Beskrivelse af Smørsyre- gæringen, men der kan ogsaa meget vel tænkes at foregaa en Brint- udvikling ved uorganiske Kræfter paa kemisk eller galvanisk Maade i Jordbunden. Den udviklede Ammoniak kan optages af de grønne Planter direkte eller efter Omdannelse til Nitrat, men den kan ogsaa fastbindes af Humussyrerne i Jordbunden til Aminoforbindelser, maaske med Til- hjælp af de forskellige Svampformer, der er virksomme i Skovmor og Lyngskjold som nævnt S. 98. 3) Der kan i Jordbunden leve Mikroorganismer, der er i Stand til ved Kemi syntese at assimilere det fri Kvælstof. Disse Mikroorganismer kan være af forskellig Art. Nogle Forskere an- tager saaledes, at Kvælstoftilvæksten i Jordbunden skyldes den Om- stændighed, at mange Træer kan være forsynet med Mykorrhizer eller Svamprødder. Det er en særegen Rodudvikling, hvorved Rødderne er blevet overtrukket (undertiden gennemvokset) med en Skede eller et Net af Svampe. Disse anses i Stand til at binde Kvælstof og kan saa- ledes levere Rødderne Kvælstofforbindelser, medens Svampen til Gen- gæld modtager andre Stoffer fra Rødderne. Ogsaa Hedelyng kan have Mykorrhizer. Kvælstofassimilationen gennem Mykorrhizerne betvivles dog af andre Forskere. Andre Undersøgere, saaledes den S. 158 nævnte forstlige Forfatter E. Henry, har paavist, at vissent fugtigt Løv, naar den henligger i læn-