Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Planternes Ernæring 161 gere Tid, bliver rigere paa Kvælstofforbindelser. Han tilskriver dette kvælstofsamlende Bakterier, der binder Luftens Kvælstof medens de lever af Løvets Kulhydrater. Andre antager dog, at Kvælstoftilvæksten skyldes en Vegetation af Alger, det vil altsaa sige smaa grønne Planter i og paa det fugtige Løv. Den tyske forstlige Forsker E. Ramann anser det for rimeligere, at det er Humussyrerne i Skovjordbunden, der har absorberet Ammoniak, der er opstaaet paa en eller anden af de tidligere nævnte Maader. Kvælstoftilvæksten er altsaa Genstand for meget forskellige For- tolkninger. Det er vel næppe rimeligt, at nogen enkelt af de anførte Anskuelser rummer den hele Sandhed, men at det her som ved andre beslægtede Forhold i Naturen vil vise sig, at Naturen kan naa sit Maal — i dette Tilfælde Planternes Kvælstofforsyning — paa flere forskel- lige Maader. Nogle Undersøgelser af en enkelt Side af Forholdet skal anføres i det efterfølgende som oplysende Eksempel. Det ligger nær straks til en Begyndelse at prøve, hvorledes den nøgne Jord, Brakjorden, forholder sig ved at henligge i længere Tid uden Plantevækst. Men her møder man forskellige Forhold, der van- skeliggør en saadan Undersøgelse, hvis den skal drives i det store og give et virkelig paalideligt Resultat. Tænker man sig at anvende en god Agerjord eller anden frugtbar Jord, vil en saadan Jord kunne indeholde dels Nitrater dels Ammoniumsalte og kvælstofholdige organiske Stoffer, hvoraf der ved Salpeterbakteriernes Virksomhed opstaar Nitrater. Er der ingen Plantevækst tilstede, der kan optage Nitraterne, efterhaanden som de opstaar i Jordbunden, bliver man i høj Grad udsat for at miste betydelige Mængder Kvælstof som Nitrat ved Udvaskning. Paa samme Maade kan man tænke sig, at det vil gaa med de organiske kvælstof- holdige Stoffer, der maaske dannes i Jordbunden ved mulige „kvælstof- samlende“ Bakteriers Virksomhed. Disse Stoffer vil ogsaa blive til Ni- trater og kunne udvaskes. Selv om det nu ikke hørte til Umulighederne ved Drænvandsundersøgelser at bestemme dette Tab ved Udvaskning er der andre Fejlkilder, som næppe lader sig stoppe. Man kan næppe beregne, hvormeget kvælstofholdigt Stof der tilføres Jordbunden som Støv og andet af Vinden medført Materiale, og det lader sig heller ikke gøre at beregne, hvor stort et Kvælstoftab muligvis optrædende Sal- peterædere „denitrificerende“ Bakterier (Smig. S. 92) har tilføjet Jord- bunden i Forsøgstiden. De forskellige Undersøgelser over Brakmarkers mulige Kvælstoftab ved Udvaskning af Nitrater og Nitratfortæring af Salpeterædere og mulige Kvælstoftilvækst ved kvælstofsamlende Mikroorganismer kan derfor næppe siges at have givet tilstrækkelig ni. ii