Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
162 Planterne og Jordbunden omfattende Oplysninger. Gevinst- og Tabskonto kan i saa Henseende ikke opgøres, men man ved ganske vist, at Brakning frembringer et meget stort Tab ved Udvaskning af Nitrater.*) Man er derfor nødt til at henvende sin Opmærksomhed paa Forsøg i mindre Stil. De forskel- lige Forsøg med kvælstofsamlende Bakterier i Renkultur skal vi af tid- ligere berørte Grunde ikke komme nærmere ind paa. Forholdene, hvor- under Bakterierne er dyrket, er meget afvigende fra de Betingelser,, hvorunder de lever i en Brakmark, og i alt Fald adskillige af de hidtil anførte Analyser, der skulde vise en Kvælstoftiltagen under Forsøgene, tillader andre Fortolkninger. Derimod bør fremdrages følgende Forsøg, som paa Grund af de mærkelige Resultater, der opnaaedes, og den ud- mærkede Videnskabsmand, der udførte dem, bør omtales lidt mere i Detaljer. Den berømte franske Kemiker M. P. E. Berihelot har i Slut- ningen af forrige Aarhundrede (1899) offentliggjort en lang Række For- søg, som han har udført over Kvælstof binding paa forskellige Maader.82) I Modsætning til de fleste andre af den Art Forsøg, hvor de analytiske Data er lidet tillidvækkende fra et kemisk Synspunkt, er B.’s Forsøg i saa Henseende bedre hævet over Kritik. Nogle af hans Forsøgsresul- tater kan anføres til Oplysning, de blev udført ved den af Berthelot ledede og med alle tænkelige Midler udstyrede Forsøgsstation ved Meudon (Seine-et-Oise) i Frankrig. Forsøgene blev udført med forskel- lige Jordarter, der blev anbragt i store Urtepotter og henstod et halvt til et helt Aar under forskellige Omstændigheder. Jordens Kvælstofind- hold blev bestemt før og efter Forsøget. 1 Forsøgsrækkerne blev anvendt følgende Jordarter: I. Gult leret Sand, der er fattigt paa organisk Stof og Kvælstofforbindel- ser, men indeholder nogle faa Procent Calciumkarbonat. II. En anden Prøve af samme Sand. III. Kaolin bestemt til Porcelænsfabriken i Sévres, hvis Direktør overgav B. 100 Kg. i slemmet men ikke fint knust Tilstand. Efter Analyser foretaget i Sévres indeholdt Kaolinen 4,5—4,s °/o Kali. IV. En anden Kaolinprøve, som indeholdt 6% Kali. Denne Kaolin var vanskelig at tørre, klumpede sig sammen i smaa Kugler og besværliggjorde derved Analyserne. Af disse Jordprøver blev der udtaget 50—60 Kg., som blev anbragt i store glasserede Stentøjskrukker med Hul i Bunden. Jordlaget fyldte Potterne omtrent til 45 Cm. Højde. De blev anbragt i et rent og tørt Rum under Glastag og blev dækket med Laag, saa at der ikke kunde falde Støv paa dem, men saaledes at *) Blandt de mange Angivelser af Kvælstoftabet under Brak, kan anføres Bestemmelser udført i 1895 af den franske Agrikulturkemiker Dehérain. Han fandt, at der i Løbet af et Aar i 4 forskellige Forsøg bortgik som Nitrater i Dræn- vandet en Kvælstofmængde af 84 — 144 Kg. pr. Hektare, medens der gennem Regnen kun modtoges 5—7 Kg. som Nitrat og Ammoniumsalt.