Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
Planterne og Jordbunden
Ifølge lignende Forsøg af Schultz-Lupiiz blev der tilført ved Dyrk-
ning og Nedpløjning pr. Hektare:
Bundet Kvælstof
Ved Fladbælg......................... 175 Kg.
- Ærter........................... 223 -
- Blandsæd........................ 184 -
- Lupiner, hvide.................. 183 -
— blaa....................... 190 -
— gule....................... 140 -
At Bælgplanterne og, som det senere har vist sig, ogsaa forskellige
andre Planter (Bjergfyr, El m. fl.) er i Stand til at ernære sig i kvæl-
stoffattig Jord og gennem deres Affaldsprodukter berige en saadan Jord-
bund med Kvælstofforbindelser er altsaa sikkert nok, men Spørgsmaalet
bliver, hvorledes denne Kvælstofbinding foregaar. Til Forklaring heraf
antager man støttet paa Undersøgelser først udført af de tyske Forskere
Hellriegel & Wilfarth og senere i deres Spor gentaget og udvidet af
mange andre at have iagttaget, at Kvælstofbindingen hos de nævnte
kvælstofsamlende Planter er særlig livlig eller endog overhovedet kun
kan finde Sted, naar Planternes Rødder er forsynet med ejendommelige
knoldformige Udvækster (Fig. 17). I disse Rodknolde anses den egent-
lige Kvælstofoptagelse at foregaa. Knoldene kan iøvrigt ikke siges at
høre til Planternes normale Organer, men forekommer ved Angreb af
andre Organismer „ligesom Galler paa Bladene ved Stikkene af Gal-
hvepsene". Man har fundet, at Knoldene paa Rødderne skyldes Angreb
af visse Bakterier „Knoldbakterier", der fra Jordbunden træder ind i
Rødderne, lever af Plantens Safter og Bestanddele (navnlig Kulhydra-
terne) og formerer sig. Samtidig svulmer Roden op paa paagældende
Sted, og der opstaar en Rodknold en Svulst, der er rig paa kvælstof-
holdige Stoffer. I Rodknoldenes Celler omdannes Bakterierne, efter hvad
man antager, ved Paavirkning af den sure Cellesaft, til ejendommelige
klumpede eller runde Former: Bakteroider, der efterhaanden dør og
opløses eller om man vil fordøjes af Planten. Mange Forskere antager,
at der finder et fredeligt Samliv en Symbiose Sted mellem Knold-
bakterierne og Planterne til gensidig Gavn, saaledes at Planterne for-
syner Bakterierne med Kulhydrater, og disse til Gengæld afgiver Ægge-
hvidestof til Planterne, idet Bakterierne ligesom de fritlevende kvæl-
stofsamlende Former anses for at være i Stand til at binde frit Kvæl-
stof. Andre Forskere mener derimod, at Knoldene nærmest maa opfattes
som et Sygdomsfænomen og ser i Bakteroidedannelsen og i den paa-
følgende Opløsning et Forsøg fra Plantens Side paa at skaffe sig af med
de paatrængende Gæster.