Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
Planternes Ernæring 167 Medens Kløver og lignende Planter vel viste sig taknemlige for Tilskud af „Mineralgødning" (Kali, Kalk, Fosforsyre, Svovlsyre), gav Forsøgene ikke noget Udslag for Tilskud af kvælstofholdig Gødning, der overfor Kornsorterne viste saa stor Forøgelse. Dette kan vises talmæssigt gen- nem Resultaterne af nogle Forsøg, den tyske Agrikulturkemiker E.v. Wolff udførte i Firserne i forrige Aarhundrede. Heraf fremgaar, at naar der paa ganske ensartet Jord dyrkedes dels Havre, dels visse Bælgplanter (Ærter, Bønner, Kløver), og Jorden i nogle Forsøg var ugødet, i andre Forsøg fik „Mineralgødning" og i en tredje Forsøgsrække fik Mineral- gødning og Kvælstofgødning, blev det relative Høstudbytte følgende83): Havre Ugødet............... 187 Mineralgødning..... 210 Mineralgødning og | (.. 1OÖ0 Ærter, Bønner, Vikker 589 1292 1152 Grunden til at de nævnte Bælgplanter ikke gav Udslag i Høstud- byttet ved Tilførsel af kvælstofholdig Gødning, viste sig at være den, at de selv var kvælstofsamlende, d. v. s. de kan paa en eller anden indirekte Maade træde i Forbindelse med Luftens fri Kvælstof og be- høver derfor ikke at optage Kvælstofforbindelser gennem Rødderne, saaledes som Kornsorterne er nødt til. Bælgplanterne baade de forskel- lige Kløverarter, Lucerne, Lupiner, Vikker, Ærter, Bønner osv. og Busk- former som Gyvel og Guldregn og store Træer som Akasier kan derfor meget vel gro paa kvælstoffattig Jordbund, naar der blot findes eller tilføres tilstrækkelige Mængder „Mineralgødning1'. Ved at lade de urte- agtige Planter, der er kvælstofsamlende, gro paa en Jordbund, der er kvælstoffattig og nedpløje dem som Grøngødning, kan man altsaa berige Jorden ikke alene med muldgivende Stoffer, som naar andre Plantedele nedføres i Jorden, men tillige med Kvælstofforbindelser, der er opstaaet paa selve Voksepladsen og ikke forud var tilstede i Jordbunden som bundet Kvælstof. Dette kan vises talmæssigt gennem nogle Forsøg af Dehlinger. 84) Ved at dyrke nedennævnte Planter og nedpløje dem i fuld Groning bliver en Hektare Land beriget med: Bundet Kvælstof Ved Ærter og Vikker . . . - Lucerne............ - Rødkløver.......... - Alsikke............ 250 Kg. 230 - 127 - 117 - Humusgivende Stof 7600 Kg. . 6500 - 4800 - 3500 -