Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

170 Planterne og Jordbunden være udviklet paa meget forskellig Maade og have meget forskellige Funktioner, maa Fig. 18. Rodspids af en Hvederod med Rodhaar og Rod- hætte. 15 Gange forstørret. søges i botaniske Haandbøger, i Jordbundslæren kan vi kun beskæftige os med de egentlige Sugerødder, der direkte har at gøre med Optagelsen af Nærings- stofferne. Disse der findes ude i Nærheden af Sugerøddernes Spidser. Selve Spidsen (Fig. 18) er bedæk- ket med en Rodhætte, tæt bag ved hvil- ken Rodspid- sens Vækst- punkt findes, hvorfra Læng- devæksten fo- regaar. Rod- hætten virker som en Dup- sko eller et Be- for Rodspidsen, optages gennem de fine Rod haar, Fig. 19. Rødder af en Hvedeplante med vedhængende Jord. (Efter J. Sachs). skyttelseshylster medens denne paa Grund af den stedfindende Vækst trænger frem gennem Jorden og baner sig Vej mellem Jordpartiklerne. Efterhaan- den som Roden bliver længere, opstaar der stadig nye Rodhaar, der altsaa sætter Planten i Forbindelse med nye Strækninger af Jordbun- den. De gamle Rodhaar træder efterhaanden ud af Funktion og erstattes af et Bark- eller Korklag, gennem hvilket der ikke finder nogen Næringsoptagelse Sted. Hele Optagelsen af Næringsstof fore- gaar gennem de friske Rodhaar, medens Rodspidsen og Rodhætten antages ikke at være i Stand til at optage noget, men kun baner Vej. Optagelsen af de forskellige Nærings-