Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
Røddernes Virksomhed 171 stoffer gennem Rodhaarene sker ved Osmose, og Betingelsen for at en saadan kan finde Sted er, at Stoffer- ne er i opløst Tilstand i vandig Op- løsning. Stofferne maa altsaa enten i Forvejen være tilstede i Opløsning i Jordvandet eller maa blive det ved Indvirkning af Rodhaarene paa de opløselige Stoffer i Jordpartiklerne. Rodhaarene stræber efter at komme i saa inderlig Berøring med Smaa- delene i Jordbunden, at de snor sig om dem og vokser fast til dem. I Fig. 19 er efter den bekendte tyske Plantefysiolog J. Sachs gengivet Rød- derne af "en Hvedeplante med fast- voksede Jordpartikler, og i Fig. 20 er efter samme Forfatter afbildet nogle enkelte Rodhaar og deres Fastvoksen til og omkring Jorddelene forstørret 800 Gange. Fig. 20. Rodhaar sammenvokset med fine Jordpartikler. 800 G. forstørret. (Efter J. Sachs). Syrer udskilt af Planterødderne. Rodhaarene udsondrer sure Væsker, der hjælper til ved Opløsningsarbejdet. Sachs har tydeliggjort Fig. 21. Marmorplade ætset af Roden af en Bønne. (Efter Ditmer). dette ved at lade forskellige Planter gro i Urtepotter, der var fyldt med rent Kvartssand. I Sandet var der nedsat en slebet og poleret Marmorplade, saa- ledes at den blev berørt af Plantens Rødder. Efter nogen Tids Forløb havde Rødderne aftegnet sig paa Pladen med et svagt skyggeagtigt Omrids, som var foraarsaget ved Røddernes ætsende Virkning. I Fig. 21 er gengivet en paa denne Maade ætset Marmorplade. Pla- der af Dolomit, Magnesit og „Fosfat“ bliver ætset paa ganske samme Maade. Anskuelserne om, hvilke Syrer det L U«-