Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Røddernes Virksomhed
171
stoffer gennem Rodhaarene sker ved
Osmose, og Betingelsen for at en
saadan kan finde Sted er, at Stoffer-
ne er i opløst Tilstand i vandig Op-
løsning. Stofferne maa altsaa enten i
Forvejen være tilstede i Opløsning i
Jordvandet eller maa blive det ved
Indvirkning af Rodhaarene paa de
opløselige Stoffer i Jordpartiklerne.
Rodhaarene stræber efter at komme
i saa inderlig Berøring med Smaa-
delene i Jordbunden, at de snor sig
om dem og vokser fast til dem. I
Fig. 19 er efter den bekendte tyske
Plantefysiolog J. Sachs gengivet Rød-
derne af "en Hvedeplante med fast-
voksede Jordpartikler, og i Fig. 20 er
efter samme Forfatter afbildet nogle
enkelte Rodhaar og deres Fastvoksen
til og omkring Jorddelene forstørret
800 Gange.
Fig. 20. Rodhaar sammenvokset med
fine Jordpartikler. 800 G. forstørret.
(Efter J. Sachs).
Syrer udskilt af Planterødderne. Rodhaarene udsondrer sure
Væsker, der hjælper til ved Opløsningsarbejdet. Sachs har tydeliggjort
Fig. 21. Marmorplade
ætset af Roden af en Bønne.
(Efter Ditmer).
dette ved at lade forskellige Planter
gro i Urtepotter, der var fyldt med rent
Kvartssand. I Sandet var der nedsat
en slebet og poleret Marmorplade, saa-
ledes at den blev berørt af Plantens
Rødder. Efter nogen Tids Forløb havde
Rødderne aftegnet sig paa Pladen med
et svagt skyggeagtigt Omrids, som var
foraarsaget ved Røddernes ætsende
Virkning. I Fig. 21 er gengivet en paa
denne Maade ætset Marmorplade. Pla-
der af Dolomit, Magnesit og „Fosfat“
bliver ætset paa ganske samme Maade.
Anskuelserne om, hvilke Syrer det
L U«-