Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

172 Planterne og Jordbunden egentlig er, der udskilles gennem Planterødderne, har været ret forskel- lige. Det ligger jo nær at tro, at den ætsende Virkning skyldes den Kulsyre, som Planterødderne, ligesom andre Plantedele kan afgive, men de omtalte Ætsninger af Dolomit, Magnesit og Fosfatplader gør det dog fra et kemisk Synspunkt meget tvivlsomt, om det kan være Kulsyren alene, der er virksom, da disse Mineraler i kompakt Form som slebne Plader ikke angribes kendeligt af kulsyreholdigt Vand, hvorimod en Plade af Kalkspatmarmor ganske vist angribes stærkt. Ogsaa fra andre Synspunkter bliver det mere end tvivlsomt, om Planterøddernes Kul- syreudvikling vilde være i Stand til at udføre saa stærkt opløsende Virkninger, som Rødderne bevisligt udfører i en Vegetationsperiode. Allerede Liebig udtaler sig herom omtrent med følgende Ord85): „En ung Rugplante, der er opvokset af et eneste Korn, der er nedbragt i frugtbar Jord, udvikler sig ofte til Plante med 30—40 Straa, der hver bærer et Aks, saa at man kan høste tusinde eller endnu flere Gange saa mange Korn, som det man saaede. De har modtaget deres Næring af Mineralbestanddele af et vist Rumfang Jord, hvoraf man ved den mest gennemførte Udludning med rent eller med kulsyreholdigt Vand ikke kan udtrække Vioo af den Mængde Fosforsyre og Kvælstof, ikke Vso af den Mængde Kali og Kiselsyre, som Planterne har optaget af Jorden. Hvordan er det dog muligt under saadanne Forhold at antage, at Vand alene (d. v. s. kulsyreholdigt Vand) er tilstrækkelig til at over- føre til Planten alle de Stoffer, som der findes i den.“ At der maa være kraftigere Syrer end Kulsyre virksomme ved Planterøddernes Optagelse af Jordbundens Bestanddele, fremgaar ogsaa om end noget indirekte af forskellige Forsøg med Dyrkning af Planter i Vandkultur. I Forsøgsvæskerne er det saaledes ikke nødvendigt, at Fosforsyren er tilstede i opløst Form, man faar et ligesaa godt Resultat, naar der i Væsken findes opslemmet Calciumtrifosfat, Ferrifosfat, Al- luminiumfosfat el. lign., der som uopl. Bundfald kan lægge sig omkring de fine Rodhaar, der saa selv besørger de nødvendige Mængder Fosfor- syre bragt i Opløsning ved Hjælp af de sure Afsondringer, som de ud- skiller. Af saadanne sure Stoffer eller Syrer mener man at have paavist surt Kaliumfosfat (hvad dog formodentlig er et sekundært Produkt) og organiske Syrer som Myresyre, Oksalsyre og vistnok Æblesyre. Alle tre Syrer er meget iltholdige Stoffer, Myresyre og Oksalsyre indeholder c. 70% Ilt, Æblesyre c. 60% Ilt, medens Kulsyre indehol- der c. 72 % Ilt. Kulsyre er det fuldstændige Iltningsprodukt, me- dens de tre nævnte Syrer er Mellemtrin, og alle fire er at anse som Affaldsprodukter, Slutningsresultaterne*) af den Iltning af de orga- *) At de ogsaa er Begyndelsestrinene under Opbygningen af de organiske