Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Indledning 3 kløverDe tre første er nær knyttet til Naturvidenskabens forskellige Grene, og selv at anse for „anvendt Naturvidenskab". Selvom de fire Forskningsgrene arbejder hver for sig, staar de sig dog utvivlsomt bedst ved nogenlunde at følge Trop, saa at den ene ikke bliver for langt til- bage paa Marschen og derved sinker de andre. Men dette har ikke været indset til alle Tider og er i Danmark næppe gaaet helt op for mange endnu. Landøkonomien, der arbejder med Statistik og Samfundsviden- skab som Hjælpere, er den mindst naturvidenskabelige af de fire, men er dog paa mange Maader knyttet til Naturvidenskaben. Den kan paa en Maade siges at have haft sin rigeste Blomstringsperiode i det 18de Aarhundrede og bar i det Tidsrum som Frugt: Bondestandens Frigørelse. Derefter indtraadte en Hviletid omtrent lige til Nutiden, hvor „Andels- foretagenderne“ og „ Husmandssagen “ er Blomster eller frembrydende Knopper. I Planteavlen begyndte ny Skud at bryde frem i Slutningen af det 18de Aarhundrede ved Interessen for Indførelsen af forbedrede Driftsmetoder, ny Kornsorter m. m., og den sidste Snes Aar af Nutiden kan jo opvise den stærkeste Interesse for og Fremgang i alle Forsknin- ger vedrørende Planteavl. I Husdyrbruget kom der fornyet Fart i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, da Kornudførslen døde hen, og Smør- og Flæskeeksporten tog Fart. Kun Jordbundsforskningen har længe ligget omtrent helt i Dvale, hvad den til Landbruget knyttede Side angaar. Selv Forsøg, der er udført med Hensyn til Anvendelse af Kunstgødning, har for en stor Del ikke været beregnet paa at give Op- lysning om Jordbunden, men er nærmest udført af Hensyn til Plante- avlen, og egentlige Jordbundsundersøgelser har kun meget faa haft Sands for blandt Landbrugets Mænd. For Skovbrugets Vedkommende har man derimod tidligt indset, at et grundigt paa videnskabelige Undersøgelser støttet Kendskab til Jordbunden var af stor Betydning for rationel Skov- drift, og her har Danmark Jordbundsundersøgelser at fremvise, der fuldt ud kan staa Maal med de bedste i Udlandet. Jordbundslære kaldes ogsaa almindeligvis i Udlandet Pedologi med en fra det græske Sprog hentet Betegnelse, der betyder Kendskab til Jordbunden. Dette Navn for den ny Videnskab er foreslaaet af F. A. Fal- lou (1794—1877) en Forsker af fransk Afstamning, der levede i Sach- sen og der i 1860 udgav den første egentlige „ Pedologi Han anses nu almindeligvis for Pedologiens Grundlægger1) og skriver selv i For- talen til sin Jordbundslære om dette Spørgsmaal2): „Indledende og for- beredende Skrifter er der nok af (1860), men ved det her stedfundne Forsøg (d. v. s. paa at skrive en „Jordbundslære") har jeg dog ingen Forgængere haft at kunne støtte mig til, og enhver Begyndelse er van- i*