Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

4 Indledning skelig.“ Der var dog selvfølgelig før 1860 hist og her foretaget Jord- bundsundersøgelser blandt andet herhjemme af J. G. Forchhammer. Agri- kulturkemiske Studier havde mange fremragende Kemikere beskæftiget sig med længe før Fallou skrev sin Jordbundslære. Som de mest be- tydelige Forskere paa Agrikulturkemiens Omraade maa nævnes I. B. I. D. Boussingault (1802—1877) i Frankrig og Justus v. Liebig (1802—1887) i Tyskland og mange andre. Det har dog langt mere været Undersøgel- ser af Forhold vedrørende Dyrs og Planters Bestanddele, end egentlige systematiske Jordbundsundersøgelser, der har beskæftiget Forskerne i forrige Aarhundrede. Medens der ved Beskrivelsen af den almindelige Geologi og lige- ledes for Danmarks Geologi var udmærkede Undersøgelser fra Udland og Indland at holde sig til, er Forholdet altsaa væsentlig et andet ved Jordbundslæren. For den almindelige Agerjords Vedkommende er det kun lidt af danske Undersøgelser, der foreligger, og meget af, hvad der er foretaget af Forskninger i Udlandet, kan kun delvis lade sig anvende paa danske Forhold. Dette gælder saaledes de iøvrigt ligesaa snildt ud- tænkte som storslaaet iværksatte Forsøg, amerikanske Forskere har udført i de seneste Aar ved de forenede Staters Bureau of soils3). Noget bedre passende paa danske Forhold er de gennem en lang Aarrække i England udførte Forsøg særlig ved Rothamsted. Franske og tyske Skovbrugsforskere har ogsaa foretaget udmærkede Undersøgelser, som vil komme til Nytte. Det samme gælder for Ruslands Vedkom- mende, hvor Studiet af Jordbundslæren staar højt, men Sproget for en Del virker som en Forhindring, der ikke altid er let at sætte over. Hvad der yderligere vanskeliggør Studiet af Jordbundslære, saaledes som den fremtræder i Udlandets Litteratur, er den Omstændighed, at den er en ung Videnskab, et nyt Fag, hvor Avnerne og Ukrudtsfrøet endnu ikke helt er blevet blæst fra Kærnen. Jordbundslæren har mange Berøringspunkter med Geologi men er dog artsforskellig fra denne ældré Videnskab. Geologi er nøje knyttet til Mineralogi, Zoologi og Botanik, tager historisk paa Jordlagene og søger at udfinde deres Oprindelse, deres Plads i Formationsrækken i ren videnskabelig Henseende, medens Jordbundslæren som nævnt er „anvendt Naturvidenskab" i nøje Samvirken med Agrikultur- kemi, Gødningslære, Landbrugets Planteavl og andre Landbrugsfag. Det samme gælder den Gren af Jordbundslæren, der særlig lægger Vægt paa Studiet af Jordbunden i Skoven. Den er ogsaa knyttet nær til de for- akellige Grene af den forstlige Videnskab og Praksis. Medens Geologi som al anden Naturvidenskab og Mathematik har sit Maal i sig selv ved Sandhedens Erkendelse og nødvendigvis maa følge sin egen Ud-