Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Indledning
skelig.“ Der var dog selvfølgelig før 1860 hist og her foretaget Jord-
bundsundersøgelser blandt andet herhjemme af J. G. Forchhammer. Agri-
kulturkemiske Studier havde mange fremragende Kemikere beskæftiget
sig med længe før Fallou skrev sin Jordbundslære. Som de mest be-
tydelige Forskere paa Agrikulturkemiens Omraade maa nævnes I. B. I. D.
Boussingault (1802—1877) i Frankrig og Justus v. Liebig (1802—1887)
i Tyskland og mange andre. Det har dog langt mere været Undersøgel-
ser af Forhold vedrørende Dyrs og Planters Bestanddele, end egentlige
systematiske Jordbundsundersøgelser, der har beskæftiget Forskerne i
forrige Aarhundrede.
Medens der ved Beskrivelsen af den almindelige Geologi og lige-
ledes for Danmarks Geologi var udmærkede Undersøgelser fra Udland
og Indland at holde sig til, er Forholdet altsaa væsentlig et andet ved
Jordbundslæren. For den almindelige Agerjords Vedkommende er det
kun lidt af danske Undersøgelser, der foreligger, og meget af, hvad der
er foretaget af Forskninger i Udlandet, kan kun delvis lade sig anvende
paa danske Forhold. Dette gælder saaledes de iøvrigt ligesaa snildt ud-
tænkte som storslaaet iværksatte Forsøg, amerikanske Forskere har
udført i de seneste Aar ved de forenede Staters Bureau of soils3). Noget
bedre passende paa danske Forhold er de gennem en lang Aarrække i
England udførte Forsøg særlig ved Rothamsted. Franske og tyske
Skovbrugsforskere har ogsaa foretaget udmærkede Undersøgelser,
som vil komme til Nytte. Det samme gælder for Ruslands Vedkom-
mende, hvor Studiet af Jordbundslæren staar højt, men Sproget for en
Del virker som en Forhindring, der ikke altid er let at sætte over. Hvad
der yderligere vanskeliggør Studiet af Jordbundslære, saaledes som den
fremtræder i Udlandets Litteratur, er den Omstændighed, at den er en
ung Videnskab, et nyt Fag, hvor Avnerne og Ukrudtsfrøet endnu ikke
helt er blevet blæst fra Kærnen.
Jordbundslæren har mange Berøringspunkter med Geologi men er
dog artsforskellig fra denne ældré Videnskab. Geologi er nøje knyttet
til Mineralogi, Zoologi og Botanik, tager historisk paa Jordlagene og
søger at udfinde deres Oprindelse, deres Plads i Formationsrækken i
ren videnskabelig Henseende, medens Jordbundslæren som nævnt
er „anvendt Naturvidenskab" i nøje Samvirken med Agrikultur-
kemi, Gødningslære, Landbrugets Planteavl og andre Landbrugsfag. Det
samme gælder den Gren af Jordbundslæren, der særlig lægger Vægt paa
Studiet af Jordbunden i Skoven. Den er ogsaa knyttet nær til de for-
akellige Grene af den forstlige Videnskab og Praksis. Medens Geologi
som al anden Naturvidenskab og Mathematik har sit Maal i sig selv
ved Sandhedens Erkendelse og nødvendigvis maa følge sin egen Ud-