Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Vanding 187 mindre være udsat for det Tab og de skadelige Følger, som tørre Aaringer medbringe, og Landet i det Heele vilde derved erholde en Tilvækst af Frugtbarhed og Rigdom, som er uberegnelig . . . Forsøg, som er anstillede i Engelland, have vist, at Hedelyngen (en Plante, som vore jyske og holstenske Heder desværre alt for rigelig ere forsynede med og som med hvert Aar giør den ufrugtbare Jord, paa hvilken den be- findes, endnu ufrugtbarere) kan aldeles udrydes, og tilsidst overlade det Sted, som den indtager, til nyttige Græsarter, blot ved det at Jorden, hvor den befindes, sættes under Vand.“ 95) I Danmark vandes dog ingen Steder Agerjorden og det kan næppe nok siges i nyere Tid at være taget under alvorlig Overvejelse, hvor- vidt det kan lade sig gøre. Men i vort sydlige Naboland har Vanding ogsaa af Højjorden efter amerikansk Mønster i de senere Aar gentagne Gange været paa Tale, dels ved at benytte Vand fra Floder og Søer, dels Vand fra borede eller gravede Brønde. Nogen praktisk Følge er der dog formentlig endnu ikke kommet frem af de forskellige Planer. At det engang i Fremtiden vil blive udført, er der ingen Tvivl om. Det vilde være af den allerstørste Betydning for at sikre Maksimum af Ud- bytte afjorden, hvis der kunde vandes paa vore Sæde-, Roe- og Græs- marker, naar Tørken indtræffer under Voksetiden. I saa Henseende behøver blot at henvises til det S. 20 efter Tuxen anførte Eksempel, hvori vises, at Udbyttet af et Stykke kunstgødet Mark det ene Aar kun var 3,2 Fold, da Regnmængden i Voksemaanederne var 17 Mm., men det næste Aar 22 Fold, da Regnmængden var 158 Mm. Endnu er det vistnok næppe økonomisk muligt at vande Agerjorden i Danmark, da den nødvendige Maskinkraft til at pumpe Vandet op fra Grundvandet eller fra de Søer eller Aaer, hvor man nu vilde hente det, bliver for dyr. Men naar elektrisk Drivkraft engang bliver billig nok, vil Spørgs- maalet om Vanding af Agermarken i Danmark utvivlsomt blive løst. Afvanding. Medens som nævnt Vanding af Agerjorden hører til de ikke iværksatte og maaske endnu ikke iværksættelige Jordforbedrings- midler her i Danmark, har Afvanding spillet en stor Rolle. I tidligere Tid var Danmark langt vandrigere end nu, Aaernes Vandføring var gen- nemgaaende større, og Landet var opfyldt med Søer og Sumpe, hvis Plads nu kun kan paavises ved Geologiens Hjælp. Selve Vandoverfladen i de endnu eksisterende Søer var betydelig større end nu, saa at der over hele Danmark er foregaaet en stærk Formindskelse af Vandbe- holdningen i Landet. Ad naturlig Vej er der lige siden Istidens Slutning foregaaet en Afvanding, dels ved at Vandbeholderne er blevet fyldt op med nedslemmet Materiale eller er groet til med Vandplanter (se Afsnittet