Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

188 Jordforbedringsmidler om Moser 2. Bd. S. 181), dels ogsaa ved at Aaer og Bække har uddybet deres Lejer og skaaret sig dybere ned i Underlaget. Ad kunstig Vej har man allerede i Middelalderen foraarsaget Afvanding ved Aaregulering og Grøftegravning, selv om der ogsaa kendes Eksempler paa det mod- satte: kunstig Opstemning af Aaer og Søer bl. a. i Fiskeriøjemed og for at skaffe Vandkraft.96) Efterhaanden som Agerdyrkningen bredte sig paa Skovenes Bekostning, skred Afvandingen af den danske Jordbund mere og mere frem, men endnu saa langt ned i Tiden som i Midten af det 18de Aarhundrede henlaa dog store Strækninger lidende af „skade- ligt Vand“. Som oplysende Eksempel paa Tilstandene den Gang kan følgende anføres: Erik Pontoppidan meddeler i sin „Danske Atlas“ 1. Bd. 1763 i Af- snittet „Om Danmarks Grund i Ager, Eng, Tørvemoser og Skove“ Be- retninger fra England, i Følge hvilke man anslog, at omtrent Vs af det dyrkelige Land henlaa i udyrket Tilstand som Overdrev og Kærjord. P. mener, at slet saa galt er det dog ikke i Danmark: „Dog alligevel holder jeg for, at i Jylland ligge mange Tusinde og i Sjælland nogle Tusinde Tønder Hart-Korns Sædeland indtil denne Dag øde, eller saa got som øde, overgroet med Lyng, med Mos, eller med lidt tørt og ukraftigt Græs, da det dog, ved Dyrkelse og Jordens Aabning, samt Udsettelse for Solens og Luftens Effluviis, kunde blive til Deels 3 Gange saa grødefuldt og gavnligt for sin Eyermand. Det samme kan siges om en muelig og saare gavnlig Omskiftelse, værd at foretage i mange sure Moser og øde Kiær, som ved Aabning og Afløbs-Render, kunde give baade Græs, Høe og Tørv i stor Overflødighed, da de nu give saare lidet . . . Paa visse Stæder tilføres de Danske Enge ikke liden Skade» ved Vand-Møllernes Magt til at hindre Vandets Fald med deres Stiebord og Sommeren igennem, at lade alt for megen Vædske blive staaende paa Engene. Man veed Exempel, at en saadan Mølles Afskaffelse mod billigt Vederlag, haver forskaffet de tilgrendsende Proprietarier aarlig et par Tusinde Læs Høe, da alle deres vidtløftige Eng-Marker blive be- friede for Sommer-Vandet, hvis Oversvømmelse tilforn gjorde dem saa got som ubruelige.“ Siden Erik Pontoppidans Dage er Udtørringen af Moser og Kær i Forbindelse med Aareguleringen skredet frem i stor Maalestok. Særlig haardt er det gaaet ud over Vandmøllerne. Der lever sikkert nu mange Mennesker her i Landet, som aldrig har set en Vandmølle. I tidligere Tid dannede derimod den lavt liggende Møllergaard med det store klaprende Vandhjul og den ovenfor liggende Mølledams klare blin- kende Øje et karakteristisk Træk i det danske Landskab. Ødelæggelses- krigen mod Vandmøller er ikke altid foregaaet under helt fredelige