Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

196 Jordforbedringsmidler ske Synspunkter. Noget senere kastede Liebig og Agrikulturkemikerne af hans Skole sig med stor Iver over dette Emne i jordbundskemi- ske Øjemed. Skønt der blev udført en stor Mængde Forsøg, der gav Anledning til gode Iagttagelser over Jordarternes Absorptionsevne over for Opløsningen af forskellige Salte, saa havde den rigtige Opfattelse af, hvad der egentlig foregik ved disse „ Absorptionerdog nogen Vanske- lighed med at komme frem paa dette Tidspunkt. Grunden hertil laa dog ikke i, at Forsøgene var mangelfulde, eller i at Analyserne ikke var godt nok udført, men i den doktrinære teoretiske Opfattelse, som man gjorde gældende ved Betragtningen af Forsøgsresultaterne. I de foreliggende Tilfælde saa man ikke først paa Spørgsmaalets kemiske Side, skønt det er den, der i første Linje løses ved den kemiske Analyse. Man betragtede altsaa ikke Jordbundskolloiderne og de benyttede Salt- opløsninger, som det de uimodsigelig er nemlig kemiske Individer eller et Samfund af kemiske Individer, der driver „Tusk- eller Byttehandel'1 med andre Samfund (Saltopløsningerne) af kemiske Individer. Men man betragtede Jordarterne først og fremmest som Jordbund for Plante- væksten og Saltopløsningerne som Plantenæring. At dette er den endelige Maalestok, der skal anlægges paa de vundne Resultater er sikkert nok, men man kan ikke begynde med at rulle et Garnnøgle op indenfra uden at spege Garnet. Den yderste Ende, der skulde tages fat paa, var at undersøge de kemiske Forhold mellem Stofferne, uden Hen- syn til, om Jordarten maaske kunde være tjenlig til Plantevækst, eller Saltopløsningen maaske kunde bruges til Plantenæringsstof. Man kom derved ind paa filosofiske halvreligiøse Anskuelser om Naturens vise Hensigt med Jordbundens Absorbtionsevne og afskar sig derved paa Forhaand fra at faa virkelig Klarhed over, hvad Art de kemiske Reak- tioner egentlig er, der betinger Absorptionsfænomenerne. Den bekendte tyske Agrikulturkemiker E. v. Wolff skriver saaledes om det omhandlede Spørgsmaal meget karakteristisk for sin Tid omtrent følgende i 1858*): „Den allerede i længere Tid kendte Egenskab hos Agerjord at kunne til en vis Grad optage og tilbageholde Ammoniak, Kali, Fosforsyre og Kiselsyre af deres i Vand opløselige Forbindelser maa enhver beundre som en overordentlig vis Indretning af Naturen. Herved bliver Udvaskningen og Nedsynkningen i Undergrunden af disse Plantenæringsstoffer forhindret eller i alt Fald forsinket, og disse er netop de allervigtigste Plantenæringsstoffer og forekommer i Reglen kun i ringe Mængde." 10°) I den sidste Fjerdedel af forrige Aarhundrede blev Absorptionsfæ- *) Det anførte Stykke er skrevet i uendelig lange Perioder, der er vanske- lige at oversætte paa godt Dansk.