Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

200 Jordforbedringsmidler af de fra Jordbunden i Plantedelene optagne uorganiske Plantenærings- stoffer. Den i Jordbunden oprindelig tilstedeværende Mængde af for Planterødderne let tilgængelige Næringsstoffer vil derfor før eller senere bringes saa langt ned, at det vil vise sig nødvendigt at tilføre ny Mæng- der af Plantenæringsstof til Erstatning for det gennem Afgrøden bort- tagne og gennem det nedsivende Regnvand udvaskede Stof. Ved For- vitringen af de uopløselige Mineralbrudstykker i Jordbunden (fx. Feld- spat, Apatit osv.) og ved Virkningen af de sure Rodafsondringer bliver der ganske vist frigjort noget Plantenæringsstof, som kan komme Plan- terne tilgode, men den saaledes iværksatte „Tagen op af Reservefondet'1 af Plantenæringsstoffer i Jordbunden er kun sjældent tilstrækkelig til gennem Aarrækker at holde Afgangs- og Tilgangskontoen for letopløse- ligt Plantenæringsstof i Ligevægt selv hos gode Jorder, endsige da i de mange Tilfælde, hvor der slet ikke findes noget Reservefond af Plante- næringsstoffer saaledes i Jord, der væsentligst bestaar af Kvartssand eller af Humus.*) Det kan talmæssigt oplyses ved et Eksempel. Som angivet S. 137 kan man antage, at en Runkelroeafgrøde, der giver 60 000 Kg. Roer og 15 000 Kg. Top pr. Hektare, indeholder i Roer og Top tilsammen 460 Kg. Kali (K2O). Moræneler fra Nordsjælland indeholder i Følge derover anstillede Analyser c. 3% Kali (K2O).104) Vægtfylden af Mo- ræneler er c. 2, altsaa vejer en M3 2000 Kg. og indeholder 60 Kg. Kali. Paa en Hektare er der fra Overfladen ned til 0,5 M. Dybde 5000 M.3 Jord altsaa 300 000 Kg. Kali. Der synes altsaa at være et Kaliforraad tilstrækkelig til en uafbrudt Roeavl i over 600 Aar i Træk. Praksis vil dog snart vise, at i Løbet af en ganske kort Aarrække vil en intensiv Roeavl ganske udtømme Jordbunden for tilgængelige Kalisalte, selv om den kalirige Roetop nedpløjes i Jorden. Der maa derfor, hvis Avlen skal holdes oppe, gives Jordbunden Erstatning i opløselige Kalisalte i en eller anden Form. Ganske paa samme Maade gaar det med de andre Plantenæringsstoffer (Smig. S. 137-139 om Erstatningsdrift og Rovdrift). Hvor Befolkningen var saa tæt, at man ikke stadig kunde tage ny jomfruelig Jord op, naar den gamle var udtømt ved Rovdrift, blev man tidligt klar paa, at der maatte gives Jordbunden Erstatning. Paa Steder, hvor man en Tid lang kunde sætte Jorden under Vand og derved i alt Fald delvis give den Erstatning for de borttagne Stoffer (Smig. S. I 17), blev Agerbruget fortsat paa samme simple Maade gennem Aartusinder, og saavel Husdyrenes Gødning som Planteaffaldet blev efter Tørring i Hovedsagen anvendt til Brændsel; men paa Steder, hvor en grundig Vanding eller Overrisling ikke lod sig udføre, blev man, som tidligere *) Kvælstofindholdet i Humusjorder er tidligere omtalt.