Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

202 Jordforbedringsmidler hold er det overordentlig vigtigt for den praktiske Landmand at have nærmere Kendskab til, men Behandlingen heraf maa henvises til Ager- dyrkningslæren. En anden Maade at gøde Jordbunden paa er at brænde den paa Jorden groende Vegetation og lade Asken af de vilde Planter tjene til Gødning for de Ku’turplanter, der saas eller plantes paa Brandtomten. Skovrydning ved Ildens Hjælp har været anvendt fra de ældste Tider og bruges endnu baade under Troperne smig. Fig. 20 fra Sumatra og under meget nordlige Breddegrader smig. Fig. 21 fra Karelen. Ved Ind- trædelsen af den tørre Tid i December Maaned afbrændes i Siams Tør- skove det 2—3 Alen høje, tørre og stride Græs for at give Plads for nyt ungt Græs og for at Asken kan gøde Jordbunden. Den bekendte Afrikarejsende C. G. Schillings beretter om ganske lignende Forhold i langt større Udstrækning fra Østafrika, hvor Græsbrand ligeledes er en aarligt regelmæssigt tilbagevendende Fremgangsmaade, som de noma- diserende Indfødte anvender for at skaffe frisk Græs til deres Kvæg. Brænding ikke alene af Lyngen (som her i Danmark) men ogsaa af den øverste Del af Lyngskjolden, for at Asken kan virke som Gødning, an- vendes meget ved Opdyrkning af Hedemoserne i Hannover og Holland. Herved mistes dog Kvælstofindholdet af Lyngtørven, som under andre Dyrkningsmaader kunde være gjort anvendelig for Kulturplanterne, der saas i den afbrændte Jordbund. Jordbunden bliver imidlertid ved Brand- kultur paa en nem Maade gødet af Asken, der ogsaa i fysisk Henseende virker forbedrende paa Jorden, samtidig med at Jorden fuldkommen renses for „Ukrudtet", saa at der straks kan saas Sæd i den. Det ældgamle Svedjebruk,10G) som endnu drives over ■ adskillige Strækninger af Finland, har tidligere haft en langt større Udbredelse i Finland og Sverig og har sandsynligvis i Oldtiden været i Brug i Danmark. Det karakteristiske ved Svedjebruket er en af Naturforholdene og Menneskenes Faatallighed og ringe Hjælpemidler til at renholde Jorden foraarsaget regelmæssigt Omdrift af Skov, Sæddyrkning, Græs- avl, Skov osv. Et passende Skovstykke udvælges, helst et mod Syd vendende fladt skraanende Bakkehæld, hvor Solens Straaier tidligt om Foraaret vil bringe Sneen til at smelte. Her hugges alle Træer og Bu- ske om og ligger hen og tørrer til noget over Midsommertid. Nu tæn- des hele Massen, og ved Hjælp af forskellige simple men praktiske Redskaber sørger Svedjebrænderne for, at alt brændes, men at Mulden i Jordbunden ikke tager Skade (Smig. Fig. 21). I Asken saas Rugen meget tyndt — kun Vi—Vs af den Udsæd, der benyttes i Danmark —