Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

10 Jordbunden moniak, Salpetersyre, Svovlbrinte og Kulbrinter, samt opslemmede faste Stoffer saasom Saltpartikler, Organismer og Dele af samme, og mine- ralsk Støv af terrestrisk og kosmisk Oprindelse. Kulsyren i den atmosfæriske Luft spiller den største Rolle med Hensyn til Planternes Ernæring og faar derigennem en indgribende Be- tydning for alle levende Væsner, da alle hidtil kendte Organismer inde- holder Kulstofforbindelser. Luftens Kulsyreindhold er, som anført oven- for, i Gennemsnit O,os Rmf. % eller 0,05 Vægt °/o men svinger noget op og ned paa forskellige Steder under forskellige Omstændigheder. Der er i Tidens Løb anstillet en stor Mængde Undersøgelser over dette Spørgsmaal, som er af stor Vigtighed i forskellige Henseender. Vi kan her indskrænke os til at omtale nogle af de nyeste, som er offentliggjort 1905 af Englænderne H. F. Brown og F. Escombe, der foretog deres Un- dersøgelser fra 1898 —1901 ved det store Laboratorium i Kew ved London1). Ved 91 Analyser anstillet i Løbet af de nævnte fire Aar fandt de, at 10 000 Rmf. Luft i Middeltal indeholdt 2,94 Rmf. Kulsyre, men at Kulsyremængderne kunde svinge mellem 2,43 som Minimum og 3,eo Rmf. som Maksimum. Den sidste Værdi var dog abnorm høj og fandtes paa et Tidspunkt, hvor der længe havde hersket en stærk Taage, der havde forhindret fri Luftveksling. Som almindelig Regel var Kulsyremængden om Vinteren lidt større end om Sommeren, men i 1901 var der dog undtagelsesvis i Juli 3,11 Rmf. Kulsyre i 10 000 Rmf. Luft. I det hele synes Kulsyremængdens Variationer at være mere afhængig af Vind- forholdene end af Aarstiden. Der viser sig saaledes at indtræde Kul- syremaksimum i Luften, naar der hersker Anticykloner, d. v. s. naar de herskende Vinde blæser ud fra det barometriske Maksimum paa paa- gældende Sted. Grunden hertil er sandsynligvis en dobbelt. Dels suges der mere Kulsyre op af Jordbunden under disse Omstændigheder, da Anticykloner falder sammen med tørt Vejr, saa at Jorden er mere tør og porøs, dels bliver Kulsyren ikke udvasket af Luften og ført bort med Regnvandet, saaledes som det sker i Regnvejr. Variationerne i Atmosfærens Kulsyremængde er ganske vist kun smaa set i Forhold til de andre Bestanddele i Luften, men i Forhold til selve Kulsyremængden er Svingningerne ingenlunde ubetydelige og maa antages at spille en Rolle m. H. t. Planternes Ernæring og flere andre Forhold (fx. Forvitringen), men man savner endnu nærmere Un- dersøgelser herover. Hvor indgribende Betydning Kulsyremængden i Luften kan antages at have med Hensyn til de klimatiske Forhold og derigennem paa de geologiske Omdannelser, Jorden har undergaaet til forskellige Tider, er allerede omtalt (1. Bd. S. 374—377). At Luften i Omegnen af de Steder, hvor der sker stærke Kulsyre-