Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordluften
1 1
udstrømninger afjorden (1. Bd. S. 138), kan være meget kulsyrerig er
selvforstaaelig, men de udstrømmende Kulsyremængder fordeles dog
snart i Atmosfæren ved Luftstrømningerne og ved Vinden. Noget van-
skeligere bliver det at forklare, hvad danske Undersøgelser — A. Krogh
har eftervist ved Analyser af Luften ved Diskoøen paa Vestkysten
af Grønland. Her viser det sig, at der kan være op til 7 Rmf. Kulsyre
(i Middeltal 4,8 Rmf.) i 10 000 Rmf. Luft, skønt der ikke i Nærheden
findes Vulkaner, og saavidt man ved ej heller særlige Kulsyrekilder i
disse Egne, men kun Mangel paa Plantevækst, der kan forbruge Kulsyren.
Skovluft har Ord for at være særlig „ren og god“. I kemisk Hen-
seende adskiller den sig dog næppe fra Luften oven den aabne Mark*).
J. Reiset har ved 27 Analyser i tæt stillet Skov fundet 2,92 Rmf. Kulsyre
og samtidig over aaben Mark 2,90 Rmf. Kulsyre i 10 000 Rmf. Luft.
Andre Undersøgelser viser, at der til Tider under meget tætstillet Ung-
skov kan være l3/< Gange saa meget Kulsyre som over den aabne
Mark, sandsynligvis paa Grund af, at det tykke Løvlag paa Skovbun-
den ved Forraadnelsen udviklede meget Kulsyre, der ikke saa let kan
slippe bort i den tætte Skov, men Luftbevægelse vil dog snart forstyrre
dette Forhold. Man har tidligere formodet, at Skovluft skulde være særlig
rig paa Ozon, men Undersøgelserne synes ikke at bekræfte denne An-
tagelse. Vi savner dog i denne som i mange andre Henseender danske
Undersøgelser over Luftens Sammensætning i Skove og paa aaben
Mark. I Almindelighed kan man dog sige, at naar man ser bort fra de
vekslende Mængder Vanddampe, har det os omgivende Lufthav i det
store og hele samme Sammensætning hele Jordkloden over.
For at danne os et Begreb om Kulsyrens Betydning ved Dannelsen
af Plantestofferne kan vi opstille følgende Beregning. En god Havreaf-
grøde giver pr. Hektare c. 4000 Kg. Kærne og 6000 Kg. Straa, i alt
10 000 Kg. Heri udgør det askefri Tørstof c. 80 % altsaa 8000 Kg. Af
Tørstoffet er paa det nærmeste Halvdelen altsaa 4000 Kg. Kulstof. Reg-
nes Havrens Voksetid for 133 Dage, fastbindes der hver Dag pr. Hek-
tare 30 Kg. Kulstof =110 Kg. Kulsyre (CO2). Dette bliver 11 Gram
Kulsyre pr. Kvadratmeter. 11 Gram Kulsyre = 5,5 Liter Kulsyre. I
10 000 Liter atmosfærisk Luft findes c. 2,9 Liter Kulsyre, altsaa svarer
5,5 Liter Kulsyre omtrent til 20 000 Liter Luft eller til 20 Kubikmeter.
Det har derimod vist sig, at Luften i tæt Skov er langt mindre støv- og
bakteriefyldt end Luft over aaben Mark, antagelig fordi Luften i Skoven filtreres
gennem de tætte Løvmasser og er mere i Ro, saa at Urenhederne „sætter sig“.
Herigennem og ligeledes ved Indholdet af smaa Mængder af stærkt lugtende
Stoffer fra Planteriget — Terpentin m. m. — beror sandsynligvis den opmun-
trende og lægende Indflydelse som Skovluften formenes at have paa Patienter,
der lider af Lungesygdomme m. m.