Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

12 Jordbunden Det vil sige, Havren, der vokser paa en Kvadratmeter Jord, forbruger daglig Kulsyremængden i 20 Kubikmeter Luft, altsaa Kulsyren i en Luftsøjle paa 20 Meters Højde. Denne Mængde er dog i Virkeligheden ikke tilstrækkelig, da der maa produceres betydelig mere Stof end der høstes, da en Del Stof forbrændes i Plantens Legeme ved Aandedrættet og en Del bliver tilbage paa Marken som Stubbe og Rødder. Hvis At- mosfæren helt igennem havde samme Tæthed, vilde den som før nævnt dække Jorden med et c. 8 Km. tykt Luftlag. Tænker man sig hele Jord- overfladen dækket med en Plantevækst som en Kornmark i fuld Gro- ning, vilde der altsaa herved daglig fortæres Kulsyren af et over 20 M. mægtigt Luftlag. Atmosfærens Kulsyremængde vilde i saa Fald ikke forslaa til mere end et Aars Plantevækst, hvis der ikke gaves kulsyre- udviklende Virksomheder, der holdt Trit med Planternes Kulsyreforbrug. De virkelige Forhold stiller sig dog noget anderledes. Liebig har bereg- net, at der i Mellemeuropa paa en Hektare Ager, Eng eller Skov i Gen- nemsnit produceres omtrent den samme Mængde organisk Stof, nemlig c. 2,5 Tons Tørstof pr. Hektare (altsaa kun 1/i af ovenomtalte gode Havreafgrøde). Med et Indhold af kun 40 % Kulstof og med samme Middelafgrøde for hele det faste Lands Overflade bliver den aarlige Kul- stofvinding ved Hjælp af Planter for hele Jorden 13 000 Million Tons (iflg. Svante Arrhenius), hvad der svarer til 2 % af hele Atmosfærens Kulstofindhold (som Kulsyre). I 1904 forbrændtes der over hele Jorden 900 Millioner Tons Kul, altsaa omtrent 7 % af den Mængde Kulstof, Planterne binder, men da Industriens Stenkulforbrug er stærkt stigende, vil den derved dannede Kulsyre dog efterhaanden faa en Del Betydning for Plantevæksten. Omvendt vil Agerbrugets Udvikling ved den forøgede Mulddannelse i Jorden binde Kulstofforbindelser og formindske den disponible Kulsyremængde i Luften. Jordluftens Beskaffenhed er langt mere vekslende end den at- mosfæriske Lufts. Den praktiske Erfaring har forlængst været i Stand til at fastslaa dette Forhold. I Kældere og Tunneller kan Luften ofte være saa iltfattig, at man vanskelig kan aande der, og Lys brænder kun daarligt paa Grund af „den fordærvede Luft", d. v. s. paa Grund af dens Kulsyreindhold. Indtil for en Snes Aar siden (og af og til endnu) fandtes hen mod Sommerens Slutning rundt om i Landets Aviser regelmæssigt Beret- ninger om Personer, der var døde eller havde været Døden nær „ved Forsøg paa at rense Brønden". Vandmangel indfandt sig ofte ved Som- merens Slutning i de den Gang lidet dybe Brønde paa Landet, og „Posten gav ikke mere Vand“. Brønddækslet blev fjernet, og en Stige nedsat i Brønden, men det var ofte Livet om at gøre for den, der uforsigtig