Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
Jordluften 13 vovede sig ned i den kulsyresvangre Luft i Dybet, og ikke iforvejen ved at nedsænke et tændt Lys havde forvisset sig om Luftens Beskaffenhed. I Kældere og Brønde, der er beskyttet mod Gennemtræk, kan Kul- syremængden stige saa stærkt, at den udgør mange Procent af Luftens Rumfang, saa at Kvælstof- og navnlig Iltindholdet i Luften er meget nedsat. Dette beror uden Tvivl paa, at den tungere Kulsyre flyder ned fra Jordlagene, hvor den udvikles, og samler sig paa Beholderens Bund. I Overgrunden kan under almindelige Omstændigheder Kulsyremæng- den ikke stige saa stærkt, da der paa Grund af det vekslende Lufttryk paa Jordoverfladen til Tider presses atmosfærisk Luft ned i Overgrun- den, til andre Tider derimod suges Kulsyre op i Atmosfæren fra Over- grunden. Men der vil dog i Reglen være forholdsvis betydelig mere Kulsyre i Jordluften end i Atmosfæren. Medens Kulsyremængden i Atmosfæren kun varierer med meget smaa Tal, er som nævnt Kulsyremængden i Jordluften ikke alene rela- tivt set meget højere men ogsaa underkastet langt større Svingninger. Som almindelig Regel kan man anføre: 1) At Kulsyremængden stiger med Dybden under Overfladen indtil en vis Dybde for derefter atter at aftage. 2) At Kulsyremængden stiger og falder med Aarstiderne -— d. v. s. med Jordens Temperatur — saaledes at der i den varmeste Aarstid kan være mere end dobbelt saa meget Kulsyre i Jordluften som i den kolde. 3) I samme Jordbund kan Kulsyremængden være meget forskellig fra Aar til andet. 4) Kulsyremængden aftager, naar Jordbunden bliver tør, men for- øges, naar der indtræder en passende Fugtighedsgrad. Som Eksempel herpaa kan anføres nogle danske Undersøgelser, der blev anstillet i Slutningen af forrige Aarhundrede i d. gi. polyt. Lære- anstalts Gaard i Studiestræde i borede Huller5). Herved blev fundet i 10 000 Rmf. Luft: 1884 0,5 M. Dybde: l,o M. 3 M. Januar—Marts 13 Bestm. 73,i Rmf. CO2 181,o Rmf. 28,o Rmf. April—Juni 13 — 131,7 — 175,6 — 82,8 — Juli—Septbr. 12 — 212,8 — 237,i — 161,8 — Oktbr.—Decbr. 13 — 110,4 — 282,2 — 86,4 — Middeltal for hele Aaret. . . 132,o Rmf. CO2 218,9 Rmf. 89,8 Rmf. Da Atmosfæren som nævnt S. 10 i 10 000 Rmf. kun indeholder 2,94 Rmf. Kulsyre, vil man se, hvor langt rigere Jordluften kan være paa denne Luftart. Det samme viser sig ved Forsøg, som Ebermayer udførte