Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordluften
13
vovede sig ned i den kulsyresvangre Luft i Dybet, og ikke iforvejen ved
at nedsænke et tændt Lys havde forvisset sig om Luftens Beskaffenhed.
I Kældere og Brønde, der er beskyttet mod Gennemtræk, kan Kul-
syremængden stige saa stærkt, at den udgør mange Procent af Luftens
Rumfang, saa at Kvælstof- og navnlig Iltindholdet i Luften er meget
nedsat. Dette beror uden Tvivl paa, at den tungere Kulsyre flyder ned
fra Jordlagene, hvor den udvikles, og samler sig paa Beholderens Bund.
I Overgrunden kan under almindelige Omstændigheder Kulsyremæng-
den ikke stige saa stærkt, da der paa Grund af det vekslende Lufttryk
paa Jordoverfladen til Tider presses atmosfærisk Luft ned i Overgrun-
den, til andre Tider derimod suges Kulsyre op i Atmosfæren fra Over-
grunden. Men der vil dog i Reglen være forholdsvis betydelig mere
Kulsyre i Jordluften end i Atmosfæren.
Medens Kulsyremængden i Atmosfæren kun varierer med meget
smaa Tal, er som nævnt Kulsyremængden i Jordluften ikke alene rela-
tivt set meget højere men ogsaa underkastet langt større Svingninger.
Som almindelig Regel kan man anføre:
1) At Kulsyremængden stiger med Dybden under Overfladen indtil
en vis Dybde for derefter atter at aftage.
2) At Kulsyremængden stiger og falder med Aarstiderne -— d. v. s.
med Jordens Temperatur — saaledes at der i den varmeste Aarstid kan
være mere end dobbelt saa meget Kulsyre i Jordluften som i den kolde.
3) I samme Jordbund kan Kulsyremængden være meget forskellig
fra Aar til andet.
4) Kulsyremængden aftager, naar Jordbunden bliver tør, men for-
øges, naar der indtræder en passende Fugtighedsgrad.
Som Eksempel herpaa kan anføres nogle danske Undersøgelser, der
blev anstillet i Slutningen af forrige Aarhundrede i d. gi. polyt. Lære-
anstalts Gaard i Studiestræde i borede Huller5). Herved blev fundet i
10 000 Rmf. Luft:
1884 0,5 M. Dybde: l,o M. 3 M.
Januar—Marts 13 Bestm. 73,i Rmf. CO2 181,o Rmf. 28,o Rmf.
April—Juni 13 — 131,7 — 175,6 — 82,8 —
Juli—Septbr. 12 — 212,8 — 237,i — 161,8 —
Oktbr.—Decbr. 13 — 110,4 — 282,2 — 86,4 —
Middeltal for hele Aaret. . . 132,o Rmf. CO2 218,9 Rmf. 89,8 Rmf.
Da Atmosfæren som nævnt S. 10 i 10 000 Rmf. kun indeholder 2,94
Rmf. Kulsyre, vil man se, hvor langt rigere Jordluften kan være paa
denne Luftart. Det samme viser sig ved Forsøg, som Ebermayer udførte