Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Jordbunden
under mere naturlige Jordbundsforhold end de nævnte danske Forsøg
blev udført under. Han fandt, at 10 000 Rmf. Jordluft ved Munchen i
Forsommeren indeholdt:
Under 8-aarige Fyrreplantninger
— 8-aarige Bøgeplantninger
I Brakjord.....................
15 Cm. Dybde: I 70 Cm. Dybde
13,3 Rmf. COs 100,3 Rmf.
6,7 — 12,5 —
14,3 — 89,6 —
At Jordluften under tætstillet Ungskov i Særdeleshed under unge
stærkt skyggegivende Bøge om Forsommeren er kulsyrefattigere end
under aaben Mark og under lys Fyrreskov, synes at være et konstant
Fænomen ifølge adskillige derover anstillede Undersøgelser. Det beror
sandsynligvis paa, at Jordbunden en Tid lang er koldere under de stærkt
skyggegivende Træer, hvorved Forraadnelsen af de organiske Stoffer i
Jordbunden. — og som Følge deraf Kulsyreudviklingen — hæmmes.
Andre Omstændigheder, saasom Bøgerøddernes Evne til at holde Jord-
bunden mere porøs, end Fyrrerødderne gør det, menes ogsaa at have
Indflydelse paa dette Forhold, da den udviklede Kulsyre derved lettere
kan slippe op i Atmosfæren. Sandsynligvis spiller Regnormenes Virk-
somhed, der senere vil blive omtalt, ogsaa en betydelig Rolle i saa
Henseende. At der netop i saadan tætstillet Ungskov i Atmosfæren fand-
tes mere Kulsyre end sædvanligt er allerede omtalt S. 11, og synes og-
saa at bekræfte den antagne Blanding af den atmosfæriske Luft med
Jordluften.
At Kulsyremængden i Jordbunden i alt Fald for en væsentlig Del
skyldes Forraadnelsen, eller om man vil Forbrændingen af de organiske
Stoffer i Overgrunden, blev allerede i Midten af forrige Aarhundrede
eftervist ved en Række meget omhyggelig gennemførte Forsøg, som de
franske Forskere Boussingault og Leivy udførte6). De viste, „at organiske
Stoffer, der udsættes for Luftens, Fugtighedens og en passende Varme-
grads forenede Paavirkning, udvikler Kulsyre, Vand og naar de er kvæl-
stofholdige tillige Ammoniak. Naar de er nedbragt i tilstrækkelig porøse
Jordlag, er deres Forbrænding saa fuldstændig, at i varme Lande bliver
endog meget stærkt humusholdig Jord i Løbet af faa Aar fuldstændig
berøvet al Humus, naar den dyrkes, uden at der tilføres Gødning**.
Blandt de af B. og L. udførte Undersøgelser kan eksempelvis anføres
følgende:
En typisk Forvitringsjordbund opstaaet ved Vejrsmuldring af „Broget
Sandsten “ (1. Bd. S. 287), som altsaa udgjorde en meget let og sandet
Jord, havde om Sommeren været drevet med Kartofler. Den 2. Septbr.
(1852) blev Jorden gødet med 30 000 Kg. tildels sammenbrændt („halv