Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
14 Jordbunden under mere naturlige Jordbundsforhold end de nævnte danske Forsøg blev udført under. Han fandt, at 10 000 Rmf. Jordluft ved Munchen i Forsommeren indeholdt: Under 8-aarige Fyrreplantninger — 8-aarige Bøgeplantninger I Brakjord..................... 15 Cm. Dybde: I 70 Cm. Dybde 13,3 Rmf. COs 100,3 Rmf. 6,7 — 12,5 — 14,3 — 89,6 — At Jordluften under tætstillet Ungskov i Særdeleshed under unge stærkt skyggegivende Bøge om Forsommeren er kulsyrefattigere end under aaben Mark og under lys Fyrreskov, synes at være et konstant Fænomen ifølge adskillige derover anstillede Undersøgelser. Det beror sandsynligvis paa, at Jordbunden en Tid lang er koldere under de stærkt skyggegivende Træer, hvorved Forraadnelsen af de organiske Stoffer i Jordbunden. — og som Følge deraf Kulsyreudviklingen — hæmmes. Andre Omstændigheder, saasom Bøgerøddernes Evne til at holde Jord- bunden mere porøs, end Fyrrerødderne gør det, menes ogsaa at have Indflydelse paa dette Forhold, da den udviklede Kulsyre derved lettere kan slippe op i Atmosfæren. Sandsynligvis spiller Regnormenes Virk- somhed, der senere vil blive omtalt, ogsaa en betydelig Rolle i saa Henseende. At der netop i saadan tætstillet Ungskov i Atmosfæren fand- tes mere Kulsyre end sædvanligt er allerede omtalt S. 11, og synes og- saa at bekræfte den antagne Blanding af den atmosfæriske Luft med Jordluften. At Kulsyremængden i Jordbunden i alt Fald for en væsentlig Del skyldes Forraadnelsen, eller om man vil Forbrændingen af de organiske Stoffer i Overgrunden, blev allerede i Midten af forrige Aarhundrede eftervist ved en Række meget omhyggelig gennemførte Forsøg, som de franske Forskere Boussingault og Leivy udførte6). De viste, „at organiske Stoffer, der udsættes for Luftens, Fugtighedens og en passende Varme- grads forenede Paavirkning, udvikler Kulsyre, Vand og naar de er kvæl- stofholdige tillige Ammoniak. Naar de er nedbragt i tilstrækkelig porøse Jordlag, er deres Forbrænding saa fuldstændig, at i varme Lande bliver endog meget stærkt humusholdig Jord i Løbet af faa Aar fuldstændig berøvet al Humus, naar den dyrkes, uden at der tilføres Gødning**. Blandt de af B. og L. udførte Undersøgelser kan eksempelvis anføres følgende: En typisk Forvitringsjordbund opstaaet ved Vejrsmuldring af „Broget Sandsten “ (1. Bd. S. 287), som altsaa udgjorde en meget let og sandet Jord, havde om Sommeren været drevet med Kartofler. Den 2. Septbr. (1852) blev Jorden gødet med 30 000 Kg. tildels sammenbrændt („halv