Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
20 Jordbunden Agerbrugsplanter, beror det ofte paa, at Træerne ved et mere dybtgaa- ende Rodsystem kan hente Vand op fra Undergrunden, hvorhen Ager- brugsplanternes Rødder ikke er naaet ned. Der er dog som bekendt be- tydelig Forskel paa de forskellige Træarter baade med Hensyn til at kunne gaa i Dybet efter Vand, og til at kunne taale at staa „med vaade Fødder". Alle Planter behøver som nævnt Vand, men deres Behov er for- skelligt. Vore Landbrugsplanter kræver meget Vand i Voksetiden. Det angives saaledes, at der til Frembringelse af 1 Kg. lufttørt Byg medgaar et Forbrug af 700 Kg. Vand. Anslaas en Middelafgrøde Byg til 2000 Kg. (kan stige til 5000 Kg.) pr. Hektare, vil der altsaa dertil medgaa 1400 M.3 Vand pr. Hektare, hvad der vil svare til en aarlig Regnhøjde af 140 Mm., hvis alt Regnvandet kom til Nytte for Planterne, hvad dog langt fra er Tilfældet. Som Eksempel paa Sommernedbørens Betydning for Plante- væksten anfører C. F. A. Tuxen, at i det tørre Aar 1868 gav et Stykke kunstgødet Jord paa Landbohøjskolens Forsøgsmark 3,2 Fold Byg. Regn- mængden i de tre Voksemaaneder var kun 17 Mm. Næste Aar 1869 var Regnmængden i de samme Maaneder 158 Mm., og nu gav Byg- stykket 22 Fold. Det er for lettere Jorders Vedkommende særlig den Regnmængde, der falder i Planternes Voksetid, der gør Udslaget, men for humusrige og lerede mere vandholdende Jorder spiller Vinter- og Foraarsfugtigheden, der for en Del kan holdes tilbage i disse Jorder, ogsaa en stor Rolle. Al Fugtighed i Jordbunden stammer oprindelig fra Atmosfæren og har engang udgjort en Del deraf. Det vil derfor være naturligt at be- tragte Nedbørsforholdene til en Begyndelse. Efter Meteorologen Wil- laume-Jantzen kan man, hvad Nedbøren angaar, dele Danmark i forskel- lige Afdelinger, som det vil ses af nedenstaaende Tabel: Middelnedbør Millimeter Vinter Foraar Sommer Efteraar Hele Aaret Vestjylland 134 104 198 239 675 Østjylland 127 101 • 194 205 627 Fyn 122 98 179 203 602 Sjælland 111 97 180 186 594 Laaland-Falster 124 105 168 198 595 Bornholm 106 92 161 198 557 Anholt 74 68 126 133 401 Danmark 124 101 183 206 614 - ■■...................<■' ■ ——— ■■■