Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Jordbunden
Agerbrugsplanter, beror det ofte paa, at Træerne ved et mere dybtgaa-
ende Rodsystem kan hente Vand op fra Undergrunden, hvorhen Ager-
brugsplanternes Rødder ikke er naaet ned. Der er dog som bekendt be-
tydelig Forskel paa de forskellige Træarter baade med Hensyn til at
kunne gaa i Dybet efter Vand, og til at kunne taale at staa „med vaade
Fødder".
Alle Planter behøver som nævnt Vand, men deres Behov er for-
skelligt. Vore Landbrugsplanter kræver meget Vand i Voksetiden. Det
angives saaledes, at der til Frembringelse af 1 Kg. lufttørt Byg medgaar
et Forbrug af 700 Kg. Vand. Anslaas en Middelafgrøde Byg til 2000 Kg.
(kan stige til 5000 Kg.) pr. Hektare, vil der altsaa dertil medgaa 1400 M.3
Vand pr. Hektare, hvad der vil svare til en aarlig Regnhøjde af 140 Mm.,
hvis alt Regnvandet kom til Nytte for Planterne, hvad dog langt fra er
Tilfældet. Som Eksempel paa Sommernedbørens Betydning for Plante-
væksten anfører C. F. A. Tuxen, at i det tørre Aar 1868 gav et Stykke
kunstgødet Jord paa Landbohøjskolens Forsøgsmark 3,2 Fold Byg. Regn-
mængden i de tre Voksemaaneder var kun 17 Mm. Næste Aar 1869
var Regnmængden i de samme Maaneder 158 Mm., og nu gav Byg-
stykket 22 Fold.
Det er for lettere Jorders Vedkommende særlig den Regnmængde,
der falder i Planternes Voksetid, der gør Udslaget, men for humusrige og
lerede mere vandholdende Jorder spiller Vinter- og Foraarsfugtigheden,
der for en Del kan holdes tilbage i disse Jorder, ogsaa en stor Rolle.
Al Fugtighed i Jordbunden stammer oprindelig fra Atmosfæren og
har engang udgjort en Del deraf. Det vil derfor være naturligt at be-
tragte Nedbørsforholdene til en Begyndelse. Efter Meteorologen Wil-
laume-Jantzen kan man, hvad Nedbøren angaar, dele Danmark i forskel-
lige Afdelinger, som det vil ses af nedenstaaende Tabel:
Middelnedbør Millimeter Vinter Foraar Sommer Efteraar Hele Aaret
Vestjylland 134 104 198 239 675
Østjylland 127 101 • 194 205 627
Fyn 122 98 179 203 602
Sjælland 111 97 180 186 594
Laaland-Falster 124 105 168 198 595
Bornholm 106 92 161 198 557
Anholt 74 68 126 133 401
Danmark 124 101 183 206 614
- ■■...................<■' ■ ———
■■■