Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Jordvandet 21 Tallene er Gennemsnit af 25 Aars Iagttagelser. „Nedbøren for hele Landet, der er et Resultat af Maalinger paa 129 Stationer, bliver 614 Mm. om Aaret. Der er dog en betydelig Forskel i de forskellige Dele, som Tabellen til Dels viser, men som træder endnu skarpere frem, naar man betragter Nedbøren paa hver enkelt Station. Vestjylland faar mest Nedbør især om Sommeren og Efteraaret, medens Forskellen er stærkt udvisket om Vinteren og Foraaret“. Regnvand er at betragte som destilleret Vand, men optager paa sin Vej fra Skyen til Jorden en Del forskellige Urenheder, dels mekanisk medrevne faste Stoffer, som findes svævende i Luften (se Side 10), dels opløselige Luftarter og hvad der maatte findes af Saltpartikler i Luften. Blandt disse to sidste Stofklasser maa navnlig anføres Kulsyre og Am- moniumnitrat. Man regner, at der i Danmark aarlig ved Nedbøren til- føres Jordbunden c. 15 Kg. Kvælstof (i bunden Form) pr. Hektare. Ammoniaken stammer tildels fra forraadnende organiske Stoffer i Jord- bunden, medens Salpetersyren antages at være fremkommet ved Forbrænding af Luftens Kvælstof i Luftens Ilt under atmosfæriske elek- triske Udladninger. Den anførte Kvælstofmængde svarer til en Tilførsel af 100 Kg. Chilisalpeter pr. Hektare, og er altsaa i Virkeligheden ikke saa ubetydelig. Der er dog den Forskel, at Chilisalpeteren kan tilføres Planterne netop, naar de har Brug for det, medens Kvælstofmængden i Regnvandet er fordelt hele Aaret rundt, og Nedbøren hos os falder mest paa den Tid, da Planterne ikke har Brug for den. Den bundne Kvæl- stofmængde i Regnvandet spiller dog upaatvivlelig i flere Henseender en betydelig Rolle for Plantevæksten, og maa bl. a. antages at være Skyld i, at Plantevækst kan begynde paa Jordbund, der fra Naturens Haand er fuldkommen blottet for Kvælstofforbindelser fx. paa Lava eller vulkansk Aske (smig. 1. Bd. S. 240—241). Vandet i Jordbunden kan være tilstede paa meget forskellige Maader nemlig som: 1) Kemisk bundet Vand enten som Hydratvand, Krystalvand eller Konstitutionsvand. Vand, der er bundet paa en af disse Maader, er altsaa ikke egentlig tilstede som Vand, men Gruppen H2O er paa den ene eller anden Maade indbygget i paagældende Stofs Molekule. 2) Hygroskopisk Vand er et molekuletyndt Vandlag, der danner en Art Hud uden paa hver enkelt Jordpartikel. Alle faste Stoffer uden Undtagelse besidder Evne til at kunne fastholde et saadant usynligt Vandlag paa deres Overflade. Da Summen af Overfladerne af de enkelte Korn i et givet Rmf. Jord stiger med aftagende Kornstørrelse (d. v. s. er desto større, jo mindre Kornene er), kan en Jordarts Hygroskopicitet til en vis Grad bruges som Maal paa Kornstørrelsen, som det senere vil