Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Jordvandet 23 sig paa alle Maader for at undgaa Vandspild, kan staa den tørre Tid igennem. Med Hensyn til Vandets Forekomst i Jordbundens Hulheder kan man skelne mellem det egentlige Porevand, Vedhængnings- vandet (Adhæsionsvandet) og Haarrørsvandet (Kapillaritetsvandet). Man kan til Forklaring af disse forskellige Maader, hvorpaa Vandet kan forekomme, tænke sig en Flaske fyldt med Vand. Vandet i Flasken svarer til Porevandet i Jordbunden. Flasken kan være helt eller delvis fyldt med Vand, Resten i Flasken er Luft. Paa lignende Maade med Porevandet, det deler Pladsen i Jordens Hulheder med Jordluften. Slaas Bunden ud af Flasken, løbet Vandet bort, det samme vil finde Sted i Jordbunden, hvis der ikke findes en Flaskebund d. v. s. et vandstand- sende Lag. Naar vi sagde, at Vandet løb bort, naar Bunden blev slaaet ud af Flasken, var dette Udsagn dog kun tildels rigtigt. Selv om alt Vand er afdryppet, bliver Flaskeskaarene dog ved at være vaade, Vandet tilbageholdes paa Grund af Vedhængning. Paa samme Maade bliver der i Jordbunden tilbageholdt en stor Mængde Vand paa Grund af Ved- hængskraften (Adhæsionen). Den Vandmængde, der tilbageholdes ved Vedhængskraften, er afhængig af Kornstørrelsen og Jorddelenes Be- skaffenhed. Mange smaa Korn frembyder større Overflade end en lige- saa stor Vægt (el. Rmf.) store Korn, og Adhæsionsvandet er derfor under ellers lige Forhold til Stede i større Mængde i finkornede Jord- arter end i grovkornede, men Mineraldelenes Beskaffenhed spiller ogsaa en stor Rolle, da nogle Stoffer befugtes lettere end andre. Adhæsions- vand er i Modsætning til det hygroskopiske Vand, som det paa en vis Maade ligner, virkelig til Stede som Vand. Man kan saaledes befri en Jordprøve for Adhæsionsvand ved at gnide den med tørt Filtrerpapir eller et lignende Stof, der opsuger Vandet, hvorimod man, som nævnt, kun kan faa det hygroskopiske Vand bort, ved at forvandle det til Damp, som saa kan bortskaffes. Haarrørsvandet findes i Modsætning til Porevandet kun i de aller- fineste Mellemrum — Haarrørene — mellem de enkelte Jorddele og fastholdes der med stor Kraft paa Grund af Vandets Overfladespæn- ding. Vil vi benytte samme Billede som før, kan vi tænke os Flasken forsynet med to Halse, en almindelig vid Hals og en ganske snæver med en indvendig Aabning omtrent som i et Termometerrør. Fyldes Flasken helt med Vand, vil dette stige betydelig højere i den snevre Hals end i den vide paa Grund af Haarrørsvirkningen i det snevre Rør. Haarrørskraften virker til alle Sider og kan trække Vandet op i Overgrunden fra Undergrunden og ud til Siden tilsyneladende uden Hensyn til Tyngden. Det skulde ikke synes at være vanskeligt at be-