Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Jord vandet 25 kraftens Virksomhed. B. angiver sine Forsøgsresultater saaledes, at de direkte kan knyttes til Forestillinger hentet fra det daglige Liv. De for- dampede Vandmængder angiver han nemlig ved deres Ækvivalent „den aarlige Regnhøjde“ (Nedbørmængden). D. v. s., hvis der Aaret rundt faldt en samlet Regnmængde af den angivne Højde paa en vis Flade, vilde den netop svare til den Mængde Vand, der i et Aar kunde for- dampe fra den samme Jordoverflade under de givne Temperaturforhold (20—22 °), naar Dugpunktet af Luften overjordoverfladen laa ved Fryse- punktet. Den benyttede Jordart var en sandet Lerart „Takoma loam“. B. fandt, at medens Fordampningen fra Jordoverfladen i stille Luft sva- rede til en Regnhøjde af 3,5 Cm., var Fordampningen, naar den nævnte Brise strøg hen over Jorden, tre Gange saa stor og svarede til en Regnhøjde af 11 Cm. om Aaret. Andre Jordarter, andre Fugtighedsfor- hold og andre Temperaturforhold giver naturligvis andre Talstørrelser, men Buckinghams Forsøg viser, hvor udtørrende en Indflydelse paa Jorden Blæst har i Modsætning til rolig Luft. Der ligger i disse amerikanske Forsøg den stærkeste Opfordring til Plantning af Skov og levende Hegn i Midt- og Vestjylland for at undgaa unødvendig Tab af Væde fra Jordoverfladen ved Fordampning i de Egne. En anden Forsøgsrække, som B. anstillede vedrørende Forholdet mellem Vandmængden, der fordamper fra Jordoverfladen, og den Vand- mængde, Haarrørskraften kan opsuge fra Dybet, skal yderligere omtales, da det viser, hvor overordentlig stor praktisk Betydning saadanne For- søg kan faa, naar de anstilles paa rette Maade. Haarrørskraften kan som omtalt trække Vandet op til Overfladen fra stor Dybde. Dette kan dog kun ske, hvis Jorddelene er i saa tæt Berøring med hinanden, at Mel- lemrummene er blevet saa fine, at Haarrørskraften kan komme til at virke, i modsat Fald indtræder Haarrørsvirkningen ikke. Dette kan i Særdeleshed blive forhindret, naar Jordarten er grovkornet og tillige saa knastør, at „den skyder Vandet". Man kan maaske om et saadant Lag bruge et fra Murerhaandværket hentet Udtryk og sige, at dette Jordlag ikke er „i Forbandt** med den øvrige Jord. Buckingham viser talmæssigt, hvilken overordentlig Betydning det kan have for Vandfordampningen fra Jordoverfladen, at det øverste Jord- lag er i Forbandt med den underliggende Jord. Han anbragte en Række Prøver af samme Jordart i sine Forsøgsbeholdere og sørgede for, at Jorden blev jævnt og fast sammentrykket gennem Beholderens hele Dybde (c. 1,20 M.)> og at de nederste Dele af Jordmassen stadig holdtes fugtige. Hen over disse Prøvers Overflade strøg i 17 Døgn en „blid og varm Brise“, hvorved der fra Jordoverfladerne fordampede en vis Vand- mængde. Dette er grafisk gengivet i Fig. 2, Kurve A. Den fordampede