Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Jordvandet 27 tør, og nu sker der saa godt som ingen Fordampning mere fra disse Forsøgskar. Ved Forsøgets Slutning kunde man af de 10 sidste Dages Vandfordampning*) slutte, at der fra ,4-Karrene vilde fordampe Vand svarende til en aarlig Regnhøjde af c. 131 Cm., men fra B-Karrene, der var dækket af Jordtæppet, Vand svarende til en Regnhøjde af c. 28 Cm. Havde Jorden i B-Karrene været bevokset med Planter, der havde haft deres Rødder i Jorden under Tæppet, vilde Fugtighedsforraadet i Jordbunden under Tæppet helt og holdent have staaet til Røddernes Disposition, hvorimod Vandmængden i Jordbunden i 4-Karrene af Haar- rørskraften for en stor Del vilde være trukket op til Overfladen og der fordampet uden at komme Planterne til Nytte. Da Vandet i Jordbunden under Planternes Vækstperiode ofte — ogsaa i Danmark —- er det Stof, der mest af alt bør økonomiseres med, ser man af det ovenanførte, hvor overordentlig vigtig det vil være for Jordbrugeren at blive klar paa hvad Art Jordbundsbehandling, der bør udføres i de givne Tilfælde. At give Forskrifter herfor i det enkelte lader sig ikke gøre ved denne Lejlighed, da det ikke er Agerdyrkningslæren men Jordbundslæren, som vi behandler. Hvorledes man i Praksis ved med Forstaaelse at benytte de ved de videnskabelige Forsøg fundne Kendsgerninger kan naa til store Resul- tater for Landbruget, haves der et godt Eksempel paa i den i Løbet af de sidste Aar i visse Egne af Nordamerika indførte „Dry farming“, eller som vi vel maa omskrive det: Agerbrug i regnløse Egne, der paa Grund af deres Overfladeforhold ikke kan lade sig kunstig vande ved Overris- ling9). I den sydligere Del af de vestlige Fristater kan Jordbunden for- saavidt være meget frugtbar, hvad de plantenærende Stoffer i Jorden angaar, men er udsat for stadig Tørke netop i den Tidsperiode, hvori Planter trænger mest til Vand. Tilmed er Luftens Varmegrad i den tørre Tid meget høj. Disse Strækninger er ikke fuldkommen regnløse, da der om Vinteren jævnlig falder Regn, og der maaske ogsaa i Sommerens Løb kan falde enkelte gode Byger, men det kan dog ofte hænde, at der i 3—4 Maaneder ikke falder en Regndraabe. Den tilsyneladende gode Jordbundsbeskaffenhed fristede i sin Tid mange Landmænd til at købe Jord i disse Egne og forsøge Opdyrkning. Maaske var Himlens Væde dem naadige et Aar eller to, men snart viste den frygtelige Sommer- tørke sig som en ubønhørlig Fjende, de lovende Hvedemarker tørrede bort, og Egnen fik Navn „det onde Land“ (the bad lands), da mange Familier gik ruineret bort. Da fandt man endelig ud af, hvorledes Pro- blemet om at dyrke disse Egne kunde løses, saaledes at der i alt Fald *) Som man vil se af Kurverne, er der anstillet daglige Iagttagelser, men tillige viser Kurverne, at Iagttageren har holdt Søndagene fri.