Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordvandet
27
tør, og nu sker der saa godt som ingen Fordampning mere fra disse
Forsøgskar. Ved Forsøgets Slutning kunde man af de 10 sidste Dages
Vandfordampning*) slutte, at der fra ,4-Karrene vilde fordampe Vand
svarende til en aarlig Regnhøjde af c. 131 Cm., men fra B-Karrene, der
var dækket af Jordtæppet, Vand svarende til en Regnhøjde af c. 28 Cm.
Havde Jorden i B-Karrene været bevokset med Planter, der havde
haft deres Rødder i Jorden under Tæppet, vilde Fugtighedsforraadet i
Jordbunden under Tæppet helt og holdent have staaet til Røddernes
Disposition, hvorimod Vandmængden i Jordbunden i 4-Karrene af Haar-
rørskraften for en stor Del vilde være trukket op til Overfladen og der
fordampet uden at komme Planterne til Nytte. Da Vandet i Jordbunden
under Planternes Vækstperiode ofte — ogsaa i Danmark —- er det
Stof, der mest af alt bør økonomiseres med, ser man af det ovenanførte,
hvor overordentlig vigtig det vil være for Jordbrugeren at blive klar
paa hvad Art Jordbundsbehandling, der bør udføres i de givne Tilfælde.
At give Forskrifter herfor i det enkelte lader sig ikke gøre ved denne
Lejlighed, da det ikke er Agerdyrkningslæren men Jordbundslæren, som
vi behandler.
Hvorledes man i Praksis ved med Forstaaelse at benytte de ved de
videnskabelige Forsøg fundne Kendsgerninger kan naa til store Resul-
tater for Landbruget, haves der et godt Eksempel paa i den i Løbet af
de sidste Aar i visse Egne af Nordamerika indførte „Dry farming“, eller
som vi vel maa omskrive det: Agerbrug i regnløse Egne, der paa Grund
af deres Overfladeforhold ikke kan lade sig kunstig vande ved Overris-
ling9). I den sydligere Del af de vestlige Fristater kan Jordbunden for-
saavidt være meget frugtbar, hvad de plantenærende Stoffer i Jorden
angaar, men er udsat for stadig Tørke netop i den Tidsperiode, hvori
Planter trænger mest til Vand. Tilmed er Luftens Varmegrad i den tørre
Tid meget høj. Disse Strækninger er ikke fuldkommen regnløse, da der
om Vinteren jævnlig falder Regn, og der maaske ogsaa i Sommerens
Løb kan falde enkelte gode Byger, men det kan dog ofte hænde, at der
i 3—4 Maaneder ikke falder en Regndraabe. Den tilsyneladende gode
Jordbundsbeskaffenhed fristede i sin Tid mange Landmænd til at købe
Jord i disse Egne og forsøge Opdyrkning. Maaske var Himlens Væde
dem naadige et Aar eller to, men snart viste den frygtelige Sommer-
tørke sig som en ubønhørlig Fjende, de lovende Hvedemarker tørrede
bort, og Egnen fik Navn „det onde Land“ (the bad lands), da mange
Familier gik ruineret bort. Da fandt man endelig ud af, hvorledes Pro-
blemet om at dyrke disse Egne kunde løses, saaledes at der i alt Fald
*) Som man vil se af Kurverne, er der anstillet daglige Iagttagelser, men
tillige viser Kurverne, at Iagttageren har holdt Søndagene fri.