Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

28 Jordbunden de fleste Aar kunde avles gode Afgrøder, trods den udeblivende Regn i Vækstperioden. Jorden, der efter Efteraarsregnen er passende fugtig, gives en god Dybdeb.ehandling, og Sæden lægges forholdsvis dybt. De allerøverste Lag bliver nu omhyggelig behandlet, saa at de faar en fuld- stændig smuldagtig Karakter, d. v. s., man sørger for, at der ikke er Forbandt mellem dette Dæklag, som snart tørres helt ud, og den under- liggende Jord, hvori Sæden vokser. Haarrørskraften trækker Væden fra Dybet op til Sædens Rødder, men Dæklaget forhindrer, at der spildes noget ved Fordampning. Sæden kan nu gro, selv om der ikke falder Regn, men Betingelsen herfor er, som man vil se, at Dæklaget, saasnart det blev frembragt, blev saa tørt, at Planterødderne holdt sig borte fra det og blev tvunget til at søge i Dybden. For Danmarks Vedkommende har T. Westermann i 1898 paapeget hvorledes: „der under mange Forhold kan spares paa Fugtigheden til Bedste for Spiringen og den senere Udvikling ved efter Saaning og Til- tromling at foretage en Løsning af det allerøverste Jordlag, saa at dette danner et Isolationslag, der hæmmer Opsugning og Fordampning af Vand fra det underliggende Lag“10). I den nyeste Tid (April 1909) har samme Forf. ogsaa vist dette talmæssigt gennem en lang Række om- hyggelig gennemførte Forsøg11). I to Rækker ensartede Forsøgskar var indfyldt henholdsvis c. 850 Kg. Sandjord og c. 750 Kg. Lerjord i nøj- agtigt afvejede Mængder. I Forsøgskarrene kunde Grundvandstanden aflæses og reguleres ved hensigtsmæssige Midler. I det halve Antal Kar (baade Kar med Sand og med Ler) blev Vandstanden holdt konstant 0,5 M. under Overfladen, i den anden Halvdel 1 M. under Overfladen. Selve Jordoverfladen blev behandlet paa forskellig Maade, svarende til de kendte praktiske Betegnelser „harvet", „glattromlet“, „ringtromlet“. Karrene var nedgravet i Jorden til Randen, saa at Temperaturforholdene var som i den omgivende Jord, iøvrigt stod de frit under aaben Him- mel i „en Voliere". Nedbøren kunde maales med en Regnmaaler, og Vandstanden i Karrene kunde som nævnt holdes konstant ved Tilgyd- ning af Vand, hvis der var for lidt paa Grund af Fordampning fra Over- fladen og ved Aftapning, hvis det truede med at stige over den fastsatte Grundvandstand"). Saavel de tilgydte som aftappede Mængder Vand blev maalt. Herved kunde man maale, hvor meget Vand der ved Haar- rørsvirkning blev trukket op fra Grundvandspejlet til Overfladen og der fordampet. Som Eksempel paa de anførte Forhold kan tages Tiden fra Vs—21 /s 1900, hvor der pr. Kvadratmeter Overflade fordampede følgende Vandmængder i Kilogram: *) Vandet blev tilledet gennem et Rør, saa at det steg fra neden af op i Karret. Ligeledes kunde det overskydende Vand aftappes forneden. i -B—„ ...... i im~....ir i