Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

32 Jordbunden stærkt sammen „gør Jorden mere skør“ *). Paa vedvarende Græsmarker og i Skove besørges en saadan Gryning af Jordbunden af Regnormene, som derfor spiller en stor Rolle m. H. t. at holde den rette Fugtigheds- tilstand vedlige i Jordbunden, som det senere vil blive omtalt. En Jordarts vandholdende Evne afhænger, foruden af Kornstørrelsen hos de enkelte Jordkorn, som vist ogsaa af Jordartens Struktur, og tillige af den mer eller mindre tætte Aflejringsmaade. En Jordart i løs sammen- lejret Tilstand kan ikke tilbageholde saa meget Vand som samme Jord- art i fast sammentrykket Leje. Ved Sammentrykningen gaar de grovere Porerum over til at blive „Kapillærrum“ (Haarrør), der som nævnt kan tilbageholde Vandet med stor Kraft. Det er dog kun til en vis Grad, at man kan forøge en given Jordarts vandholdende Evne, ved Sammenpres- ning. Ved at forøge Trykket yderligere, klemmer man Hulrummene helt sammen, saa at den vandholdende Evne atter formindskes. Der er ved hver enkelt Jordart under de givne Forhold „et Optimum i Sammentrykning, som svarer til et Maksimum i vh. Evne“. Talmæssig kan dette til en vis Grad ses gennem Wollny’s Forsøg. Han fandt, at en vis Jordart „humus- holdig Kalksand“ indeholdt: I løs Sammenlejring........48,i Rmf. % Vand Middeltæt Lejring.........50,7 — - — Tæt Sammentrykning........44,4 — - — I Praksis benytter man Tromling eller (i Havebruget) Klapning af Jorden for at opnaa en Forbedring i Jordens vandholdende Evne „for at holde paa Fugtigheden Dette opnaas paa en Maade ogsaa herved, da Fugtigheden holdes tilbage i det sammentrykkede Lag paa Grund af Haarrørskraften, der tilmed vil kunne trække Vand op fra Undergrun- den til det sammentrykkede Lag, hvori Sæden, der skal spire, er ned- bragt. Men man maa dog erindre, at hvis det sammentrykkede Lag gaar helt op til Overfladen, vil det fra Overfladen fordampende Vand stadig ved Haarrørsvirksomheden blive erstattet med Vand fra de dybere Lag. Vil man undgaa dette og virkelig „holde paa Fugtigheden", maa Jorden som omtalt S. 28, først tromles særdeles grundigt og dernæst maa der over den nu paa vandførende Haarkar rige Jord, ved let Overharvning skabes et isolerende Overlag, der ikke er i Forbandt med det underlig- gende Lag, hvori Sæden skal spire og gro. Løst lejret Jord kan ved Overgydning med Vand faa Lejlighed til at synke sammen til „at sætte sig“ og saaledes tilsyneladende blive af et *) Det samme vil til Dels udrettes ved Kalktilførsel. Omvendt vil meget sandet Jord ved Tilførsel af Humus eller Mergel blive mere „bindende“ og kan tilbageholde mere Vand end før.