Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_____________________________
Jordvandet
33
mindre Rumfang, men dette beror dog kun paa, at de store Hulrum, der
„kan staa“ i den tørre Jord, falder sammen i den vaade. I Virkeligheden
bliver en Jordarts Rumfang større, naar den i tør Tilstand bliver befug-
tet. For ganske løst grovkornet Sand er denne Rumfangsudvidelse umær-
kelig, medens den for andre Jordarter er kendeligt, som den tyske For-
sker Haberlandt har vist:
Sandjord..............
Løssjord..............
Kalkholdig Ler........
Mosejord..............
Rmf. tør: Rmf. fugtig:
1 ,o 1,o
1,0 1,13
1 ,o 1,29
1,0 1,38
I Naturen kan Rumfangsforandringer foraarsaget ved Optagelse af
Fugtighed eller ved Indtørring komme til at spille en ikke ringe Rolle.
Navnlig Indtørring, hvorved Rumfanget formindskes, ogjorden kan slaa
Revner, er ofte let kendelig paa Jordarter, der som stærk humusholdig
Jord eller fed Lerjord har en stor vandholdende Evne. Jorden kan ved
en saadan Indtørring slaa dybe Revner paa kryds og tværs, saa at
Planterødderne kan rives over. I omstaaende Fig. 3 er efter et Fotografi
af R. Welch gengivet Tørringssprækker i tørveholdigt Dynd.
Revnerne i Jordbunden gaar ofte, som vist i Fig. 3, lodret ned i
Jordbunden, men Udtørring kan ogsaa bevirke en Rumfangsformind-
skelse, der viser sig ved vandret gaaende Revner, der bevirker, at de
øvre Lag af Overgrunden paa større Strækninger kan blive løsnet fra
dé nedre Lag, saa at der ikke længere er Forbandt mellem disse Lag,
og saaledes at Planterødderne rives over*). I endnu højere Grad kan
dette ske, naar det øverste vandmættede Jorddække ved Frysning af
Vandet udvider sig, hvorved fx. Rugdyrkning paa opdyrkede Mosestræk-
ninger kan blive vanskeliggjort, da Rødderne beskadiges ved disse Bevæ-
gelser i Jordlagene. Den vandholdende Evne hos de forskellige Jordarter
er en af de vigtigste Faktorer, der betegner Jordbundens Egnethed til
at bære Plantevækst, men de forskellige Planters Fordringer er i saa
Henseende meget forskellige. Bestemmelsen af d. vh. E. kan udføres paa
forskellig Maade. En noget grov Metode, som dog i tidligere Tid er
blevet anvendt en Del og ogsaa endnu kan bruges, naar det gælder fx.
en Tørvestrøelses vandholdende Evne, er følgende. En afvejet Mængde
af den lufttørre Jord bliver anbragt paa et gennemvædet Filter i en
Tragt. Jordprøven overhældes nu forsigtig med et afmaalt Rmf. Vand,
*) Undertiden giver en saadan manglende Forbindelse mellem de øvre og
nedre Lag i Jordbunden sig tilkende ved en hul eller dundrende Lyd, naar man
tramper paa den, eller der kører en Vogn henover den.
in. 3