Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

38 Jordbunden sultat maa foretages et større Antal Undersøgelser af samme Jordlag. Da den enkelte Bestemmelse, som man vil se, er ret omstændelig og kræver megen Tid og gennemført Nøjagtighed, bliver Bestemmelsen af et mere udstrakt Jordlags vandholdende Evne baade tidsspildende og kostbar. Jordens Gennemtrængelighed for Vand eller dens vandførende Evne staar i omvendt Forhold til dens vandholdende Evne, altsaa i ligefremt Forhold til Kornstørrelsen*)- Dog spiller Lejringsforholdene ogsaa her en meget stor Rolle, saa at en Jordart i løs Lejring ulige let- tere lader Vandet strømme igennem sig end den samme Jordart, naar den er fast sammenlejret. En fuldkommen tør Jordart „skyder Vandet“ og udøver en ikke ringe Modstand mod Vandets Indtrængen, medens den største Gennemtrængelighed hos paagældende Jordart først ind- træder, naar den er blevet fuldstændig gennemfugtet. Dette gælder i Særdeleshed finkornede Jordarter som Ler og humusholdig Jord, medens det for grovkornede Jordarter ikke spiller saa stor en Rolle. I Praksis spiller de Kanaler, der opstaar i Jordarterne ved Planterøddernes Frem- trængende og ved forskellige gravende og rodende Dyrs Virksomhed, en meget stor Rolle m. H. t. Overgrundens Gennemtrængelighed for Vand, ligesom det tidligere er omtalt for Luftens Vedkommende. Man kan prøve en Jordarts Gennemtrængelighed for Vand ved at anbringe ovenpaa paagældende Jordart i Naturen en i begge Ender aaben Metal- cylinder, der trykkes lidt ned i Jordlaget. Cylinderen fyldes med Vand, og man iagttager, hvor hurtigt Vandsøjlen synker. Man vil ogsaa kunne faa et Maal for Gennemtrængeligheden ved at iagttage, hvor meget Vand pr. Fladeenhed det er nødvendigt at tilføre i en vis Tid for at holde Væskehøjden i Cylinderen konstant. Bestemmelse af Jordarternes vandførende Evne har ikke ringe Be- tydning for Praksis, navnlig med Hensyn til Planlæggelse af Drænings- anlæg u). Grundvand. Den Mængde Vand, der paa Grund af Tyngdekraften søger nedad i Jordlagene, bidrager først til at fylde Haarkarrene i de dybere Lag og naar maaske ikke videre. Er Vandmængden dog større end den Mængde, der kan tilbageholdes af Haarrørskraften og Ved- hængskraften, vil de grovere Kanaler i Jordarten ogsaa blive fyldt, og *) Dette er dog under Forudsætning af, at Kornstørrelsen i paagældende Jordart er ensartet. I en Sandjord vil saaledes en Indblanding af Sten nedsætte Gennemtrængeligheden, da de tager Pladsen op uden at give en tilsvarende Mængde Hulrum, hvorigennem Vandet kan passere. Gruset Sand (med faa Sten) har altsaa mindre Gennemtrængelighed end Sandet alene.