Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Jordvandet 39 gennem disse vil Vandet synke stedse dybere ned, indtil det naar en Hindring: et vandstandsende Lag. Her dannes en Art underjordisk Sø eller Flod i Jordens Porer, og den her tilstedeværende Vandmasse kaldes Grundvandet. Dets Overflade benævnes Grundvandspejlet. Det- tes Beliggenhed i Forhold til Jordoverfladen er i høj Grad forskellig paa forskellige Steder. Dets Dybde under Overfladen kaldes Vandrejs- ningen. Denne kan ogsaa mere rationelt angives ved at maale Grund- vandspejlets Højde over Havoverfladen (Normal 0). Vandrejsningen er afhængig dels af det vandstandsende Lags Beliggenhed, dels af den re- lative Mængde af nedsivende Vand i Forhold til den Mængde, som løber bort fra det lavest liggende Punkt af den underjordiske Søs Rand eller gennem den underjordiske Vandstrøms Leje. Vandrejsningen kan være forskellig til forskellige Aarstider, og Grundvandspejlet indenfor et givet Terræn behøver ikke at være vandret, men stiller sig med hældende Flade henimod den Strækning, hvor Afløbet finder Sted, i hvilken Ret- ning Vandtrækket i Jorden gaar. I tørre Tider fordamper der Vand fra Jordoverfladen, og Haarrørskraften stræber stadig at forsyne de ud- tørrede Jordlag ved at suge Vand op fra Grundvandet, hvorved Grund- vandspejlet kan sænkes betydelig, maaske saa dybt at Haarrørskraften ikke længere formaar at løfte Vandet op til Overgrundens Lag, saa at disse ved Udtørringen kan blive blottet for den største Mængde af Haarrørsvandet. Undertiden kan Overgrunden dog indirekte holdes noget fugtig fra Grundvandet, skønt Haarrørsvirkningen er afbrudt, da der fra Grundvandspejlet kan opstige Dampe, der kan fortættes i Overgrundens Lag, hvis disse Lag er afkølet under Dampenes Dugpunkt. I fugtige Tider kan det fra Overfladen nedsynkende Vand bringe Grundvand- spejlet til at stige, saa at Vandrejsningen — hvis der ikke er tilstræk- kelig underjordisk Afløb — bliver højere end paagældende Jordover- flade. Grundvandspejlet bliver derved til et frit beliggende Vandspejl i den Sø, der under disse Forhold danner sig paa Jordoverfladen. Hvis et vandførende Lag gaar ind under eller bliver dækket af et vandstand- sende Lag, vil Grundvandet i det vandførende Lag bevæge sig efter Lovene for Væskers Bevægelse i lukkede Ledninger. Vandet i et saa- dant Lag kan være underkastet et betydelig Tryk, hvad der giver sig tilkende, naar der ved Boring eller paa anden Maade gaar Hul paa det overliggende vandstandsende Lag. I Borehullet eller Jordspalten kan Vandrejsningen være saa stor, at Vandet kan trænge frem til Jordover- fladen med stor Kraft som en kunstig (artesisk) eller naturlig Kilde (smig. 1. Bd. S. 174—75). Jordvandets kemiske Sammensætning kan være højst for- skellig. Ved Nedsivning af Vand gennem Overgrunden optager Vandet