Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

 40 Jordbunden dels Kulsyre fra Jordluften dels Humussyrer fra de øverste Lag af Overgrunden, dels de i Jorden værende opløselige Salte. Baade kul- syreholdigt og humussyreholdigt Vand virker meget opløsende og de- komponerende paa adskillige af Mineralerne i Jorden, særlig paa deres Indhold af Alkalier og „alkaliske Jordarter“ (Kalk og Magnesia). Medens 1 Liter destilleret Vand ved 16° kan holde opløst O,oso Grm. Cal- ciumkarbonat, kan 1 Liter kulsyremættet Vand efter Temperatur- og Trykforhol- dene opløse 1 — 3 Grm. Calciumkarbonat (jo højere Temperatur desto mindre op- løses der, medens der ved højere Tryk opløses mere Kulsyre og som Følge deraf mere Calciumkarbonat end ved lavere Tryk). Magniumkarbonat er saa godt som uopløselig i rent Vand, medens kulsyremættet Vand ved 19,5° og 1 Atmo- sfæres Tryk kan opløse 25,8 Grm. MgCOs og ved 9 Atmosfærers Tryk endog 56 Grm. MgCOs. Vand, der indeholder opløste Salte, virker mere opløsende paa nogle Mineraler end rent Vand, men det omvendte kan ogsaa forekomme. Spørgsmaalet er meget vigtigt med Hensyn til Forstaaelsen af de kemi- ske Reaktioner, der foregaar i Jordbunden, men er yderst kompliceret. Der er foretaget et meget stort Antal Undersøgelser af mange forskel- lige Kemikere, men noget almindeligt Resultat kan ikke gives i Følge Sagens Natur. Sammenfattende Undersøgelser med en Mængde Littera- turhenvisninger er i den nyeste Tid udført af den amerikanske Jord- bundsforsker Frank K. Cameron, og ligeledes forefindes flere ny Rækker af Specialundersøgelser over disse Spørgsmaal af andre amerikanske Forskere 15). Ved Drænvands Undersøgelser lærer man Sammensætningen af Jordvandet fra dyrket Mark at kende. J. G. Forchhammer var den første eller en af de første, der indsaa Betydningen af saadanne Under- søgelser ved Forstaaelsen af Stoffernes Kredsløb i Naturen16), men se- nere hen er saadanne Undersøgelser i langt større Maalestok og med mere fuldkomne Midler fortsat navnlig paa Forsøgsstationen ved Rot- hamsted i England1') og andre Steder. Regnvandet, der passerer den dyrkede Jordbund, opløser og bortfører en ikke ringe Mængde af de Stoffer, som ikke holdes tilbage ved den Absorption, som visse Bestand- dele i Jordbunden udøver, og som senere vil blive nærmere omtalt ved Beskrivelsen af Jordbundens faste Bestanddele. Gennemsivningsvandet indeholder fortrinsvis Salpetersyre, Svovlsyre, Calciumoxyd og Mag- niumoxyd, men kun meget smaa Mængder Fosforsyre, Kali og Ammo- niak. Jordbunden kan herigennem være udsat for et stort Kvælstof- tab, da Ammoniak vel bindes afjorden, men under passende Varme og Fugtighedsforhold hurtigt omdannes til Salpetersyre, der let udvaskes. Drænvandsundersøgelserne viser, at Salpetersyretabet er størst i den varme Tid — fra Maj til Oktober — da de organiske kvælstofholdige