Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

De faste Bestanddele 43 ganske vilkaarligt, ved hvilken Kornstørrelse man vil sætte Grænsen mellem Finjord og Skelet. Nærmest paa Grund af de gangbare Sigters Maskestørrelse kaldtes i tid- ligere Tid alt, hvad der gik gennem en Metaltraadssigte af en Maskevidde af Vs Mm. for Finjord og det, der blev tilbage paa Sigten for Skelet, og dette kunde atter skilles i Sten over 6 Mm. i Tværsnit og det mellem 6 Mm. og 1/s Mm. liggende Grus, der udgjorde Jordbundens egentlige „Skelet". Nu anvendes hyp- pigst en noget anden Inddeling. Jordprøven sigtes gennem en Sigte med udbo- rede cirkulære Aabninger paa 2,o Mm. i Tværsnit; og de tilbageblivende Sten vaskes og tørres. Finjorden, der gaar igennem 2 Mm. Sigten, kan slemmes og sigtes og derved skilles i Bestanddele fra 2,o — 1 ,o Mm., l,o—0,s Mm., O,5o—0,25 Mm., O,25—O,io Mm., O,io—O,os Mm., O,os—O,oi Mm. og endelig alt, hvad der er under O,oi Mm. i Tværmaal, hvorimellem findes alle amorfe Mineralpartikler, saasom Ler og Okker samt Humus blandet med større eller mindre Mængder af finkrystallinske Bjergart- eller Mineralbrudstykker. Disse Bestanddele under O,oi Mm. kan atter om fornødent ved mekanisk eller kemisk Behandling skilles yderligere. Mængdeforholdet mellem Skelet og Finjord i en given Jordart har stor Indflydelse paa Jordartens Brugbarhed. Ved Beskrivelsen af de en- kelte Jordarter i det følgende kommer vi nærmere ind paa, hvorledes Sammensætningen er hos de danske Jordarter, der danner Under- grunden for den dyrkede Jordbund i Danmark. I Almindelighed kan det siges, at Jorden, der indeholder meget af de allerfineste Bestanddele (Kornstørrelse under O,oi Mm.) i Finjorden, ogsaa maa indeholde en ikke for ringe Mængde Skelet (c. Vs af hele Jordprøven) for at være bekvem for Dyrkningen. En Jord, der væsentlig kun bestod af finkornede Bestanddele, vilde i fugtig Tilstand let falde sammen og danne en dejg- agtig Masse, der i tør Tilstand vilde blive haard og uigennemtrængelig for Planterødderne. Da Skelettet i Jorden bestaar af grove Bjergart- og Mineralbrudstykker, som i Tidens Løb kan blive sønderdelt, hvorved de muligt tilstedeværende plantenærende Stoffer bliver gjort tilgængelig for Planterødderne, er det ikke ligegyldigt, hvad for Bjergarter eller Mineraler Skelettet bestaar af. Feldspat-, kalk- og fosforsyreholdige Bjergarter vil være langt at foretrække fremfor Bjergarter, der fortrins- vis bestaar af Kvarts (Kvartsit, Sandsten). Ved Jordbundsundersøgelser i agronomisk Øjemed maa man derfor ligesom ved rent geologiske Un- dersøgelser (smig. 2. Bd. S. 108) have sin Opmærksomhed henvendt og- saa paa de grovere Bestanddele i Jordbunden og foretage Sorteringer af de frasigtede Sten, saa at den relative Mængde af de forskellige Sten- arter kan fastslaas. Det er dog kun meget langsomt, at de plantenærende Stoffer i Jordbundens Skelet frigøres. Ved at lade Jorden henligge udsat for Luften (opkammet) vil de grovere Bjergartstykker ved Vejrsmuldring og Forvitring findeles, hvorved de plantenærende Stoffer bliver lettere