Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
.............."IB".......................... u'u- 1 II 1111111.1.................................................." 1......
42
Jordbunden
Brakjord Bevokset med Kløver Bevokset med Raps Bevokset med Sommer- hvede
Kali 0,i67 Grm. O,o5i Grm. O,oøo Grm. O,o36 Grm.
Natron 0,105 — 0,054 — 0,090 0,039
Kalk 0,598 — 0)376 0,434 0,285
Magnesia 0,m — 0,051 0,078 0,048
Klor 0,088 — 0,050 0,015 0,015
Svovlsyre 0,393 0,195 0,209 0,167
Totalmængde gennem-
løbet Vand 7080 — 2650 — 4250 — 2041 —
Man ser af ovenstaaende Tabel, i hvor høj Grad Brakbehandling
slider paa Jordens Værdistoffer ved Udvaskning, medens Plante-
væksten til Dels forhindrer en saadan Bortfjerning af de plantenærende
Stoffer. Naar saavel Brakbehandling som Dræning ikke desto mindre
har været Hjælpemidler af meget stor Betydning for Landbruget, beror
det paa, at de Onder, som de bragte Midler imod — uren Jord og vand-
syg Jord — var større end den Skade, de forvoldte Jorden ved Udvask-
ning af de plantenærende Bestanddele.
Derimod kan Dyrkning af Planter, der nedpløjes som Grøngød-
ning og Overrisling af Jordbunden med Vand, der indeholder Plante-
næringsstoffer, paa en Maade siges at virke lige i modsat Retning af
Brakning og Dræning. Plantenæringsstofferne opsuges fra Jordbun-
den og magasineres i de voksende Planter og gennem Overrislings-
vandet tilføres nye Mængder Stof, saa Forraadet af Plantenærings-
stoffer i Jordbunden derved bliver forøget.
Det nærmere om disse Forhold maa i det enkelte dog siges at høre
mere ind under Agerdyrkningslæren end under Jordbundslæren
og henvises derfor til den førstnævnte.
Jordbundens faste Bestanddele.
Umiddelbart ved at føle eller smage paa Jord kan man overbevise
sig om, at almindelig Agerjord bestaar af forskelligartede Bestanddele.
Ved Undersøgelse under Lupen eller Mikroskopet kan man erfare disse
Bestanddeles nærmere Art og ved Sigtning og Slemning paa Maader,
som senere vil blive omtalt, kan man skille Jordarterne ad i finere og
grovere Bestanddele, saa at man derved talmæssigt kan fastslaa Mængde-
forholdet mellem de forskellige Bestanddele. Fra ældre Tid kaldes de
finere Bestanddele Finjorden, de grovere Skelettet. Det er dog