Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
.............."IB".......................... u'u- 1 II 1111111.1.................................................." 1...... 42 Jordbunden Brakjord Bevokset med Kløver Bevokset med Raps Bevokset med Sommer- hvede Kali 0,i67 Grm. O,o5i Grm. O,oøo Grm. O,o36 Grm. Natron 0,105 — 0,054 — 0,090 0,039 Kalk 0,598 — 0)376 0,434 0,285 Magnesia 0,m — 0,051 0,078 0,048 Klor 0,088 — 0,050 0,015 0,015 Svovlsyre 0,393 0,195 0,209 0,167 Totalmængde gennem- løbet Vand 7080 — 2650 — 4250 — 2041 — Man ser af ovenstaaende Tabel, i hvor høj Grad Brakbehandling slider paa Jordens Værdistoffer ved Udvaskning, medens Plante- væksten til Dels forhindrer en saadan Bortfjerning af de plantenærende Stoffer. Naar saavel Brakbehandling som Dræning ikke desto mindre har været Hjælpemidler af meget stor Betydning for Landbruget, beror det paa, at de Onder, som de bragte Midler imod — uren Jord og vand- syg Jord — var større end den Skade, de forvoldte Jorden ved Udvask- ning af de plantenærende Bestanddele. Derimod kan Dyrkning af Planter, der nedpløjes som Grøngød- ning og Overrisling af Jordbunden med Vand, der indeholder Plante- næringsstoffer, paa en Maade siges at virke lige i modsat Retning af Brakning og Dræning. Plantenæringsstofferne opsuges fra Jordbun- den og magasineres i de voksende Planter og gennem Overrislings- vandet tilføres nye Mængder Stof, saa Forraadet af Plantenærings- stoffer i Jordbunden derved bliver forøget. Det nærmere om disse Forhold maa i det enkelte dog siges at høre mere ind under Agerdyrkningslæren end under Jordbundslæren og henvises derfor til den førstnævnte. Jordbundens faste Bestanddele. Umiddelbart ved at føle eller smage paa Jord kan man overbevise sig om, at almindelig Agerjord bestaar af forskelligartede Bestanddele. Ved Undersøgelse under Lupen eller Mikroskopet kan man erfare disse Bestanddeles nærmere Art og ved Sigtning og Slemning paa Maader, som senere vil blive omtalt, kan man skille Jordarterne ad i finere og grovere Bestanddele, saa at man derved talmæssigt kan fastslaa Mængde- forholdet mellem de forskellige Bestanddele. Fra ældre Tid kaldes de finere Bestanddele Finjorden, de grovere Skelettet. Det er dog