Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

52 Jordbunden ket af Moræne. Dette kan enten bero paa, at Morænen har været saa tynd, at den ved Forvitringen er blevet udslettet og blandet med Dilu- vialsandet, saa at den nu kun giver sig tilkende ved en Stenbestrøning i Diluvialsandets øverste Lag, men det kan ogsaa hidrøre fra, at Dilu- vialsandet dækker over Morænen, d. v. s. er senglacialt. Diluvialsandet er i Reglen af en temmelig ensartet finkornet Beskaffenhed, men gro- vere grusede Lag kan dog ogsaa forekomme. De øvre Lag er gule paa Grund af Jernindholdets Iltning, de dybere Lag er graa. De mere fin- kornede Sandlag danner en let, men ingenlunde daarlig Undergrund for Agerjorden og indeholder ikke ubetydelige Mængder af Plantenærings- stoffer. Saaledes viser en Række Analyser af Diluvialsand fra Nord- sjælland ét Indhold af Calciumkarbonat 2—-7 %, Ferrihydroxyd 0,i— 5%, Fosforsyre O,os—O,i°/o samt en Del Kaliglimmer og Feldspat, der efterhaanden vil kunne afgive noget Kali til Planterne. Er Fugtigheds- forholdene tilfredsstillende, vil Sandet godt kunne tjene som Grundlag for gode Afgrøder. Rullestensgrus, der ligesom Diluvialsandet er opstaaet ved Ud- skylning af Morænerne, er derimod med Hensyn til Indholdet af plante- nærende Stoffer af meget ringere Art end Diluvialsandet og egner sig bedre til at bære Skov end til at benyttes som Grundlag for Agerdyrk- ning. Gripskov i Sjælland, Stendalgaards Plantage ved Viborg og Sko- vene ved Himmelbjerget m. fl. staa for største Delen paa Rullestensgrus. Denne Jordarts Forhold overfor Plantevæksten er for en Del afhængig af de Bjergarter, hvoraf Gruset bestaar. Granit og lignende feldspathol- dige Bjergarter vil ved Forvitringen efter Grusets Aflejring afgive dels lerede Partikler, der vil forbedre' den fysiske Beskaffenhed særlig Ab- sorptionsevnen og den vandholdende Evne og tillige vil der frigøres Kalisalte, som vil kunne komme Planterne, navnlig de dybtsøgende Skovtræer tilgode. Er Gruset derimod opstaaet af Flint, Sandsten eller andre kvartsholdige Stenarter, kan disse Stenarter vel forvitre og frost- sprænges, men Jordbundens Beskaffenhed vil ikke i væsentlig Grad derved forbedres hverken i fysisk eller kemisk Henseende. Hedesandet staar i geologisk Henseende Rullestensgruset nær og er, som omtalt under Danmarks Geologi (2. Bd. S. 155) dannet under Af- smeltningen af den baltiske Landis. Det er snart temmelig gruset, snart har det en mere finkornet sandet Karakter og er ofte omflyttet og sor- teret af Vinden under Afsmeltningstiden. Materialet er blevet meget stærkt udvasket og udludet under Aflejringen og indeholder kun lidt af plantenærende Bestanddele i opløselig Form. Dertil kommer, at Over-