Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Undergrunden 53 grunden ved Dannelsen af Lyngskjold, Blysand og Ahl har lidt en sær- egen Omdannelse. Lyngskjoldens Tilstedeværelse bevirker dog, at det er muligt at drive Sandagerbrug paa Hederne, da Lyngskjoldens sure Humusstoffer ved Udluftning og Kalktilførsel lader sig omdanne til Muld, og Kvælstoffet i Humusen samtidig bliver tilgængelig for Planterne. Flyvesand (1. Bd. S. 206, 2. Bd. S. 205) egner sig i Reglen kun i meget ringe Grad til at danne Underlaget for Agerjorden. Staar Grund- vandet i Lagene tilstrækkelig nær ved Overfladen, kan der som Forsøg ved Skagen har vist ved Udjevning af Klitterne og i Klitdalene dannes Kunstenge ved Tilførsel af Mergel og Kunstgødning. Der dannes her- ved en fuldstændig kunstig Jordbund, og Planterne, der vokser heri, modtager næppe andet fra den oprindelige Jordart (Flyvesandet) end netop Vandet. Blegekridt og Skrivekridt danner i enkelte Egne Undergrunden kun dækket af en humusholdig Overgrund, der kan være saa tynd, at Ploven træffer Undergrunden og fører Kridtet op med sig. Som Steder, hvor de nævnte af Kridtformationens Stenarter danner Undergrunden for Agerjorden, kan efter-C. F. A. Tuxen nævnes i Jylland Syd for Ran- ders ved Byerne Lime og Mygind og ved Clausholm, Syd for Aalborg i Fleskum og Helium Herreder Vest for den lille Vildmose, i Øster Han- herred ved Thorup, Brovst og Kokkedal, Nord for Thisted i Hellerslev og i den nordlige Del af Hundborg Herreder. A. Jessen har ogsaa be- skrevet, hvorledes Kridtet gaar op mod Overfladen paa Øland i Limfjor- den og paa Strækninger af den nordlige Del af Kaartbladet ,,Nibe“22). Tørvemoser af forskellig Art (sml. 2. Bd. S. 181 o. fl.) er i Nutiden i stor Maalestok Genstand for Opdyrkning. Grundbetingelsen i saa Henseende er en tilstrækkelig Afvanding, dernæst Tilførsel af Kalk eller Mergel samt Kali- og Fosforsyregødning. Kvælstofmængden i Tørven kan beregnet for det askefri Tørstof gaa op til 2%*), men er ikke direkte tilgængelig for Planterne, førend man ved Bearbejdning og Kalktilførsel har dannet en Overgrund, hvori det organisk bundne Kvælstof i Tørven kan omsættes til Ammoniak og Salpetersyre. Tørv fra Højmoser indeholder som Regel overordentlig faa Askebestanddele og af disse er Kiselsyre og Ferrioxyd i Reglen langt Hovedmængden. Man kan altsaa ikke fra saadan Højmosetørvs uorganiske Bestanddele vente noget væsentlig Tilskud til Plantevæksten under Opdyrkningen. ) I Tørvegytje endog til henimod 6%.