Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Overgrunden 63 lærens klassiske Litteratur, og en lille Prøve skal derfor blive gengivet nedenfor. Ved dette som ved alle andre Æmner naar D. højt op blandt alle Forskere i den nyere Naturvidenskab ved sin overordent- lig grundige Indgaaen paa alle Spørgsmaalets Enkeltheder og ved den strenge Følgerigtighed (logiske Konsekvens), hvormed han drager Resul- taterne af sine Iagttagelser. Darwins Undersøgelser over Muldens Dan- nelse (1837) begynder omtrent paa følgende Maade*): „Dannelsen af det øverste Jordlag — almindeligvis kaldet Plante- muld — frembyder nogle Vanskeligheder for Forstaaelsen, hvad der (hidtil) tilsyneladende er blevet overset. Selv om Mulden hviler paa for- skelligartet Undergrund, vil den paa gamle Græsmarker**) være af om- trent ens Beskaffenhed paa de forskellige Steder for de øverste Tommers Vedkommende. Muldens mest karakteristiske Egenskab er Smaadelenes ensartede ringe Kornstørrelse (Finkornethed), hvad der let kan iagttages navnlig paa gruset Underlag, hvor en nylig pløjet Mark støder op til en, der længe har henligget urørt som Græsmark. I denne sidste vil man næppe kunne iagttage en eneste Sten hverken paa Overfladen eller i det øverste Jordlag, skønt Jorden i den tilgrænsende Pløjemark for en stor Del viser sig at bestaa af Smaasten. Paa Grund af den almindelig benyttede Betegnelse „Plantemuld“ kunde man maaske ledes til at tro, at Muldens Dannelse har noget at gøre med Planternes Virksomhed, men det er dog vanskelig at forstaa, hvorledes Dannelsen af Grønsvær kan frembringe en saa paafaldende Forskel i Jordbundsbeskaffenheden, som der fandtes i de omtalte to Marker. Min Opmærksomhed blev henledet paa dette Spørgsmaal af Mr. Wedgwood, som, medens jeg opholdt mig paa Maer Hall i Shaffordshire, viste mig forskellige Marker, hvoraf faa Aar i Forvejen nogle var blevet bestrøet med Kalk, andre med brændt Mergel og Kulslagger. Paa alle Steder var disse Stoffer nu begravet noget under Grønsværen. I tre Marker gravede jeg paa forskellige Steder firkantede Huller og iagttog herved følgende: I nogle Græsmarker, som for omtrent 10 Aar siden var blevet kalkede uden senere at være pløjede, var Grønsværen eller det Lag, hvori Græsrødderne er tæt sammenvævede, omtrent Vs Tomme tyk. 2V2 Tomme under Grønsværet eller omtrent 3 T. under Overfladen fandtes der en tydelig udpræget hvid Stribe, der var dannet af et Kalk- lag eller af en Række smaa Kalkklumper. Jordlaget under Kalklaget *) Darwins Stil er meget tung, og hans Sætningsbygning lang og knudret, som om han skrev paa Tysk i Stedet for paa Engelsk. Hans Udtryk er derfor vanskelige at gengive paa tilfredsstillende Dansk uden Omskrivninger. **) Hermed menes de engelske permanente Græsmarker, der sjældent eller aldrig bringes under Plov.