Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

64 Jordbunden var gruset eller groft sandet og adskilte sig saaledes ret betydeligt fra Mulden nærved Overfladen. For c. 3 Aar siden var der yderligere blevet spredt Kulslagger (Kulaske) ud over denne Mark, men det var nu be- gravet en Tomme under Overfladen. Der var ikke Slagger nok til at danne et sammenhængende Lag, men man kunde tydelig se dem som en Stribe bestaaende af sorte Pletter, parallel med og over den før nævnte hvide Kalkstribe. Andre Kulslagger, som var blevet spredt over Marken for V2 Aar siden, laa enten løse paa Overfladen eller var ind- filtrede i Græsrødderne". Darwin omtaler derefter flere lignende Forhold, hvor Lag af forskel- lige Ting (brændt Ler, Kulslagger m. m.), der var blevet udstrøet paa Jordoverfladen paa Græsmarker, i Løbet af nogle Aar var „sunket i Jorden“ og blevet dækket med et mer eller mindre tykt Lag ensartet finkornet Muld. D. fortsætter dernæst paa følgende Maade: „Den Forklaring af de anførte Forhold, som Mr. Wedgwood var den første, der kom i Tanker om, er uden al Tvivl rigtig, skønt den synes lidet værd at lægge Mærke til ved den første Betragtning (it may appear trivial at first), den gaar nemlig ud paa, at alt, hvad der foregaar, skyldes den almindelige Regnorms Fordøjelsesvirksomhed. Ved omhygge- lig Undersøgelse af Jordbunden mellem Græsstraaene i de ovenomtalte Marker kunde jeg næppe nok finde en Strækning paa to Tommer i Kvadrat, hvor der ikke fandtes en eller anden lille Dynge af de omtalte cylindriske Udtømmelser, der hidrører fra Regnorm. Det er velbekendt, at Ormene, medens de graver sig Vej i Jorden, sluger Jordpartikler, som de, efter at have optaget de Stoffer, der tjener dem til Næring, atter ud- kaster ved Indgangen til deres Huller som smaa indvoldformede Dynger. Disse bevarer delvis deres Form, indtil Regn og Tø om Vinteren spreder Bestanddelene jevnt ud overjordoverfladen. Da Ormene ikke er i Stand til at sluge grovere Bestanddele, vil altsaa kun den finkornede Jord, som ligger mellem den brændte Mergel mellem Kalkslaggerne eller Kalken, langsomt blive flyttet op til Overfladen. Denne Antagelse beror ikke paa nogen Indbildning, da jeg i Marken, hvor Kulslaggerne var blevet ud- strøet for et halvt Aar siden, selv saa Ormeekskrementer dynget op over de mindre Slaggestykker. Virksomheden er heller ikke saa ringe, som man maaske ved et flygtigt Blik kunde tro. Enhver, der har gravet i en Græsmark, maa være klar paa, at det meget store Antal Orm, der findes, maa være i Stand til at udføre et stort Arbejde, selv om Resul- tatet af den enkelte Orms Gerninger kun synes ringe. Det vil derfor være vanskelig at benægte, at enhver Jordpartikel, der danner det umid- delbare Underlag for Græstørven i gamle Græsmarker, har passeret en Orms Fordøjelseskanal. Derfor vilde Dyremuld (animal mould) i visse