Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Overgrunden 65 Henseender være en mere passende Betegnelse end Plantemuld (yegetable mould) for saadan Jord. Jeg kan slutte med at bemærke, at Landmanden ved at pløje Jorden følger en med Naturforholdene ganske stemmende Fremgangsmaade. Uden dog at være i Stand til at begrave alle Smaasten og at skille al Finjorden fra de grovere Bestanddele efter- ligner Landmanden nemlig ved sit Arbejde den Virksomhed, Naturen selv daglig udfører ved Regnormenes Hjælp.“ I sin store før omtalte Afhandling „Om Dannelsen af Plantemuld ved Regnormes Virksomhed*' (1881) anfører Darwin meget udførligt en stor Mængde andre Eksempler paa, hvorledes Ormene kan undergrave Genstande, der henligger paa Jordens Overflade, og saaledes i Tidens Løb bringe Træstammer, større og mindre Sten og Murværk, der ikke er dybt funderet, til at synke, samtidig med at Regnormene forhøjer Jordsmonet langs Genstandens Sider ved at opdynge deres Ekskrement- hobe langs Siderne eller ovenpaa Genstanden, hvis de kan naa saa højt op. Om selve Regnormenes Liv kan efter Darwin anføres følgende33): Regn- ormene staar paa et temmelig lavt Trin i Dyreriget, deres Bygning er ikke meget indviklet, deres cylindriske Legeme er ved Indsnøringer delt i fra 100—200 Ringe eller Led, der hver bærer fire Par korte Børster, dog med Undtagelse af det første, hvori Munden, og det sidste, hvori Gattet findes. Børsterne tjener dem ved Bevægelsen, der synes at kunne ske lige let saavel fremad som tilbage. De mangler Øjne, men deres forreste Ende, der indeslutter den Nerveknude, der repræsenterer Hjernen, er dog i Besiddelse af en vis Lysfornemmelse; thi naar der om Natten rettes et kraftigt Lys paa den forreste Del af deres Legeme, træk- ker de sig enten straks eller efter kort Tids Forløb tilbage til deres Rør i Jorden. Denne Lysfornemmelse hjælper dem til at skelne imellem Dag og Nat og til herved at kunne undgaa Dagdyrenes Efterstræbelser. Regnormene er nemlig Nat- dyr, — om Dagen hviler de i deres Rør i Jorden, om Natten kryber de omkring og søger deres Føde; hyppigst sidder de med Bagenden befæstet i Mundingen af deres Rør og eftersøger med Forenden Jorden indenfor deres Rækkevidde; for- uroliges de, trækker de sig øjeblikkelig tilbage i deres Dør. Regnormene synes ikke at lade sig paavirke af svage Lysvirkninger, thi Darwin har om Natten be- lyst dem med Lygter af mørkfarvet, rødt eller blaat Glas, uden at de paavirkedes deraf, og han angiver dog, at Lyset var omtrent saa stærkt som Fuldmaanens. Hermed staar det vel i Forbindelse, at man paa Graavejrsdage hyppig kan træffe Regnormen i Virksomhed over Jorden. Ovennævnte Forsøg over Regnormenes Lysfornemmelser har Darwin anstillet med Regnorme, som han holdt i Urtepotter, i hvis Jord de havde boret deres Rør. Regnormene besidder ingen Hørelse, de lod sig ikke paavirke, selv i deres umiddelbare Nærhed, af en Metalpibes gennemtrængende Lyd, ej heller ved Skrig, naar ikke Luftbevægelsen herved direkte paavirkede dem. Darwin kunde sætte en Urtepotte med tvende Regnorme paa et Bord ved Siden af et Klaver, uden at disse lod sig paavirke, selv af de stærkeste Anslag paa Klaveret; naar derimod Urtepotten blev stillet paa Klaveret, saa trak de sig, selv ved et svagt in. 5