Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Jordbunden
Skønt Morænemergelen, der danner Underlaget, altsaa er temmelig
forskellig i sin Sammensætning paa de forskellige Steder, er ikke desto
mindre Muldlagene, der er opstaaet af Morænemergelen, særdeles ens-
artet sammensat. En af Grundene hertil er den S. 48 beskrevne Forvit-
ring af Morænemergelen i de overfladiske Lag, men Hovedgrunden er
dog Agerbruget, der ved at behandle Jordlagene paa samme Maade med
Hensyn til Findeling, Omblanding og Tilførsel af Gødning har frembragt
de ensartede Muldlag af den uensartede Undergrund.
I den naturlige Jordbund bidrager altsaa de forskellige omtalte Dyre-
former i meget væsentlig Grad til at findele de organiske Stoffer i Over-
grunden, og ved Jorddyrkningen udfører Mennesket som nævnt en
ganske lignende Virksomhed overfor Kulturjorden. Men det er dog væ-
sentlig en mekanisk Findeling og Fordeling af Stoffet, der herved fore-
tages, den egentlige kemiske Omdannelse af det organiske Stof i Jord-
bunden foregaar ved Bakteriernes og Gærsvampenes Hjælp. Førend vi
gaar nærmere ind her paa, vil det dog være ønskeligt at betragte fra et
kemisk Synspunkt de Stoffer, som giver Oprindelse til Humusstofferne
og ligeledes, saa vidt det lader sig gøre, faa en Oversigt over de sidst-
nævnte Stoffers Natur. Der maa derfor indskydes et særskilt Kapitel
herom.
Humusstofferne.
Planter og Dyr bestaar af et overordentlig stort Antal organiske
Forbindelser og et ringe Antal uorganiske Stoffer.*) Disse sidste, de
saakaldte Askebestanddele, kan vi i denne Sammenhæng foreløbig se
bort fra og alene holde os til de organiske Forbindelser. Deres Antal
er som nævnt overordentlig stort, men de kan for Oversigtens Skyld
deles i 3 store Grupper: Kulhydrater (Sukkerarterne, Stivelse, Cellu-
lose**) m. fl.), Fedtstoffer (Forb. af Glycerin med organiske Syrer) og
Proteinstoffer eller Æggehvidestoffer. Mange andre Stofgrupper fore-
kommer, men de nævnte tre Grupper er i kvantitativ Henseende langt
de vigtigste. De to første Grupper bestaar af Kulstof, Brint og Ilt, den
sidste Gruppe, Proteinstofferne, indeholder foruden Kulstof, Brint og Ilt
ogsaa Kvælstof og smaa Mængder Fosfor, Svovl m. m.
Kulhydraterne, Fedtstofferne og Proteinstofferne i de til Jorden fal-
dende Brudstykker eller Affaldsprodukter af Planter eller Dyr kan ved Mi-
kroorganismernes Indflydelse undergaa mangfoldige Omdannelser, hvoraf
*) De uorganiske Stoffer er for Størstedelen til Stede som Dele eller Led
i de organiske Forbindelser, men bliver ved Forbrænding af Kulstofforbindel-
serne tilbage som Aske, d. v. s. rent uorganiske Forbindelser.
**) Cellulose forekommer væsentlig kun i Planteriget.