Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
72 Jordbunden Skønt Morænemergelen, der danner Underlaget, altsaa er temmelig forskellig i sin Sammensætning paa de forskellige Steder, er ikke desto mindre Muldlagene, der er opstaaet af Morænemergelen, særdeles ens- artet sammensat. En af Grundene hertil er den S. 48 beskrevne Forvit- ring af Morænemergelen i de overfladiske Lag, men Hovedgrunden er dog Agerbruget, der ved at behandle Jordlagene paa samme Maade med Hensyn til Findeling, Omblanding og Tilførsel af Gødning har frembragt de ensartede Muldlag af den uensartede Undergrund. I den naturlige Jordbund bidrager altsaa de forskellige omtalte Dyre- former i meget væsentlig Grad til at findele de organiske Stoffer i Over- grunden, og ved Jorddyrkningen udfører Mennesket som nævnt en ganske lignende Virksomhed overfor Kulturjorden. Men det er dog væ- sentlig en mekanisk Findeling og Fordeling af Stoffet, der herved fore- tages, den egentlige kemiske Omdannelse af det organiske Stof i Jord- bunden foregaar ved Bakteriernes og Gærsvampenes Hjælp. Førend vi gaar nærmere ind her paa, vil det dog være ønskeligt at betragte fra et kemisk Synspunkt de Stoffer, som giver Oprindelse til Humusstofferne og ligeledes, saa vidt det lader sig gøre, faa en Oversigt over de sidst- nævnte Stoffers Natur. Der maa derfor indskydes et særskilt Kapitel herom. Humusstofferne. Planter og Dyr bestaar af et overordentlig stort Antal organiske Forbindelser og et ringe Antal uorganiske Stoffer.*) Disse sidste, de saakaldte Askebestanddele, kan vi i denne Sammenhæng foreløbig se bort fra og alene holde os til de organiske Forbindelser. Deres Antal er som nævnt overordentlig stort, men de kan for Oversigtens Skyld deles i 3 store Grupper: Kulhydrater (Sukkerarterne, Stivelse, Cellu- lose**) m. fl.), Fedtstoffer (Forb. af Glycerin med organiske Syrer) og Proteinstoffer eller Æggehvidestoffer. Mange andre Stofgrupper fore- kommer, men de nævnte tre Grupper er i kvantitativ Henseende langt de vigtigste. De to første Grupper bestaar af Kulstof, Brint og Ilt, den sidste Gruppe, Proteinstofferne, indeholder foruden Kulstof, Brint og Ilt ogsaa Kvælstof og smaa Mængder Fosfor, Svovl m. m. Kulhydraterne, Fedtstofferne og Proteinstofferne i de til Jorden fal- dende Brudstykker eller Affaldsprodukter af Planter eller Dyr kan ved Mi- kroorganismernes Indflydelse undergaa mangfoldige Omdannelser, hvoraf *) De uorganiske Stoffer er for Størstedelen til Stede som Dele eller Led i de organiske Forbindelser, men bliver ved Forbrænding af Kulstofforbindel- serne tilbage som Aske, d. v. s. rent uorganiske Forbindelser. **) Cellulose forekommer væsentlig kun i Planteriget.