Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

78 Jordbunden Dopplerit fra en Mose i Østrig indeholdt efter W. Bersch beregnet som askefrit Tørstof 55,31 % C, 4,12% H, 39,57 % O, 1,00 % N. Desuden kendes allerede fra Berzelius’ Undersøgelser to Syrer til, nemlig en farveløs Kildesyre og en gullig Kildesatssyre43). Berze- lius angiver Sammensætningen til: Kildesyre Kildesatssyre C.......... 40,24 % 62,57 % H ......... 7,69 - 4,70 - O.......... 44,57 - 17,63 - N.......... 7,50 - 15,00 - Andre senere Undersøgere giver en noget ændret Sammensætning. Syrerne synes at være Aminosyrer og forekommer bundet til Jernilte blandt andre Steder i Okker ved forskellige Kilder. Kildesyre er paavist i Regnormenes Tarmkanal. Kildesatssyre menes at forekomme i Ahl. Kildesyrens Ferrosalt er opløseligt i Vand, ligeledes Aluminiumoxyd-, Magnesia- og Kalksaltet. Disse Salte spiller en ikke ringe Rolle ved Omflytningerne af Baserne i Zonen mellem Overgrunden og den egent- lige Undergrund. Syrerne er ogsaa virksomme ved Dannelsen af Myre- malmlag, men nærmere Undersøgelser savnes dog. Syrerne omdannes let ved Luftens Indvirkning til Ulminsyre og Huminsyre eller nærstaa- ende mørktfarvede Stoffer. Kildesyre og Kildesatssyre er ikke fremstillet ad kunstig Vej. Omend de næppe endnu kendes i ren Tilstand, lader deres Karakter som virkelige Syrer som andre organiske Syrer sig ikke benægte. Det er ikke vanskeligt ved kvantitativ Analyse at bestemme den empiriske Sammensætning af det ene eller det andet af ovennævnte Humusstoffer eller Præparater af Humusstoffer, men det er meget van- skelig med Sikkerhed at afgøre, om det er rene Stoffer og enkelte ke- miske Individer, som man har mellem Hænderne. Hidtil har det vist sig fuldstændig umuligt at bestemme disse Stoffers Molekuletal, som sikkert er meget stort, og det er vanskeligt at danne sig en velbegrundet Me- ning om deres molekulare Struktur. Vanskelighederne ligger for en stor Del foruden i det høje Molekuletal i, at Humusstofferne hidtil kun kendes i den kolloidale Tilstand. I meget typisk Grad er de i Be- siddelse af de for Kolloiderne karakteristiske Egenskaber, som foraar- sager, at de er vanskelige at befri for smaa Mængder af vedhæftede fremmede Stoffer, fx. Jernilte, Aluminiumilte m. fl., om hvilke det er uvist, om de udgør Dele af Stoffets Struktur eller er fastklæbet ved Kolloidets Overflade ved Absorption.