Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren

10 ved V2, og saa fremdeles, kom man altsaa, saalænge Til- trækningskraftens Styrke betragtedes som lige i alle Høider, til Udtrykkene: V — v -j- Vi . . . __...........(1) • og Vi == Vi + V2, altsaa ogsaa V = v + vt -f- V2, og i Almindelighed ved det nte Lag V = V Vi 4~ V2 4“ . . • • Vn—1 -J- Vn (2). Jo større Antallet af Lag eller Værdien for n bliver, desto mindre bliver Vægten saavel af Vn som af vn- Er altsaa n meget stor, bliver Forskjellen imellem Størrelsen af \n og vn meget lille, og er n eller Lagenes Antal uendelig stort, bliver den Fejl forsvindende lille, der begaaes ved at om- skrive Ligning (2) til V = V + Vi 4~ V2 + . • • Vn—i + V n. Sættes Vægten v = 1, eller benyttes det nederste elementære Luftlags Vægt som Enhed for at udtrykke Værdien af hele Atmosphærens Vægt V, kan Ligning (1) omskrives til V = 1 + Vi og altsaa er Vx == V 1. Ifølge Forholdet v : vx = V : Vx == V : (V -h 1) V-Hl V-Hl er altsaa vt = —y— v — y • Fremdeles haves vx: v2 == Vt: V2, V2 og altsaa v2 = -y— vi • Indsættes heri Værdierne Vh-1 , ,, V2 = Vi -4- vi, Vi = V -F 1, og Vi = -y—, erholdes V -4-1 (V^-l)H y— y_^j /V4-1V v2= y—n V \ V /• (V ' 1 \ 3 —y—y, og altsaa gjælder i Almindelighed