Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren
Forfatter: S. Fritz
År: 1885
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 47
UDK: 55151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
o«
o?
sphære uden Varme, vil denne Atmosphære befinde sig i
en Hviletilstand, og dens øverste Begrændsning vil liave en
uforandret og fladtrykt Form. Naar Tiltrækningskraftens
Styrke varierer i en saadan Atmosphære, idet et andet
Himmellegeme — eller andre Himmellegemer — snart kan
være nærmere ved og snart længere borte fra Jorden, eller
snart kan staae lodret over eller under et Punkt paa Jorden,
og snart horizontalt udfor Punktet, vil en Forandring i Til-
trækningskraftens Styrke ikke forstyrre Ligevægten eller
fremkalde Bevægelser i Luftmassen, men derimod virke til
en Forandring i Atmosphærens Høide og Form. Den for-
andrede Tiltrækningskraft vil nemlig ved sin Samvirken med
Spændkraften føre til en anden Tæthedsgrad i alle Luft-
lagene i den paagjældende Deel af Atmosphæren, uden at
forandre Luftmassens Mængde, og Følgen bliver altsaa en
Forandring i Atmosphærens Høide. 1 det nederste Luft-
lag vil den med Tiltrækningskraften forandrede Tæthedsgrad
og Spændkraft yttre sig ved en forandret Barometerstand
ved Jordoverfladen.
I det uelastiske Vand vil en Forandring i Tiltræknings-
kraftens Styrke derimod medføre en Forandring af Vand-
massens Vægt, der, idet Tæthedsgraden bliver uforandret,
ophæver Ligevægten, saa at der opstaaer en Bevægelse i
Massen for at gjenoprette Ligevægten. Idet Jordens Rota-
tion lader Himmellegemernes Indvirkning paa Tiltræknings-
kraften skifte Plads paa Jordoverfladen, yttrer den opstaaede
Bevægelse sig som et Tidevande i Havene, og da Ligevægts-
forstyrrelsen ved Tiltrækningskraftens Forandring ligesaa vel
gjør sig gjældende i de dybeste som i de øverste Vandlag i
Havet, gaaer Tidevandsbevægelsen gjennem hele Vandmassen
lige fra dens Overflade til dens Bund. I et meget dybt Hav
vil der altsaa ved Vægtforandringen skabes en ikke ube-
tydelig Bevægelsesmængde, der ikke kan forsvinde, og der
derfor maa yttre sig som en betydelig Flodbølge, hvor den
bevægede Vandmasse naaer hen til Dele af Havet, der kun
have ringe Dybde, eller der tillige ere stærkt indsnevrede
eller heelt afsluttede.