Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren
Forfatter: S. Fritz
År: 1885
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 47
UDK: 55151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
co
Of.
V. Varmens Samvirken med de øvrige Kræfter.
9. Den atmosphæriske Luft er som enhver anden Masse
Gjenstand for Paavirkning af Varmen, og Luften modtager
Varme fra Legemer, hvis Varmegrad er høiere end dens
egen, medens den afgiver Varme til koldere Legemer og til
Verdensrummet. Atmosphæren kan altsaa modtage Varme
fra andre Himmellegemer og fra Jorden.
Den Varmemængde, Jorden og dens Atmosphære mod-
tage fra andre Himmellegemer, er afhængig baade af disse
Legemers Varmegrad og af deres Afstand fra Jorden; idet
Solen forener en betydelig Varmegrad med en forholdsviis
lille Afstand, bliver Varmevirkningen fra alle andre Himmel-
legemer forsvindende i Sammenligning med Solens. Lige-
ledes bliver den Varmemængde, Jordoverfladen modtager fra
Solen, saa stor i Sammenligning med Varmemængden, Over-
fladen modtager fra Jordens Indre, at den sidstes Betydning
ogsaa kan betragtes som forsvindende i Atmosphæren. Den
Varme, Atmosphæren modtager, kan herefter i det Væsenlige
betragtes som hidrørende alene fra Solen, enten direkte ved
Solens Varmevirkning i Atmosphæren, eller indirekte ved
den Jordoverfladen meddeelte Solvarme.
Naar Atmosphæren til enhver Tid afgiver Varme til
Verdensrummet i Forhold til sin Varmegrad, og til nogle
Tider ogsaa til Jordoverfladen, medens den kun modtager
sin Varme direkte eller indirekte fra Solen, bliver det en
Følge af Jordens Rotation og af Jordaxens Stilling til Jord-
banens Plan, saavelsom af betydelige Afvigelser i Jordover-
fladens Forhold til Solvarmen, at Varmemængden altid er
ulige fordeelt i Atmosphæren.
Atmosphæren modtager sin Varme deels ved Varmeud-
straalingen fra Solen og fra Jordoverfladen, og deels ved
Berøring med Jordoverfladen. Jo større Luftens Tæthedsgrad
er, eller jo større det Antal Luftdele er, der i det enkelte Luft-
lag udsættes for Varmestraalernes Paavirkning, desto høiere
bliver Luftlagets Varmegrad, og den Varme, Atmosphæren
modtager ved Varmeudstraalinger, er derfor aftagende fra-
neden opad med Tæthedsgraden. Ved Berøring med Jord-
overfladen vil dennes Varme derimod, saalænge der sees bort