Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren

33 Virkning paa Jordoverfladen er stærkest, og hvor Dag og Nat ere lige lange. 13. Uligheder i Varmens Fordeling i Atmosphæren føre ikke til tilsvarende Uligheder i dens Høide, men kun til Bevægelser i Luftmassen. Varmeulighederne i Jordoverfladen medføre Bevægelser i en nedre Sphære, der ere uden Ind- flydelse paa Ligevægtstilstanden i en øvre Sphære, og en ulige fordeelt Varme i den øvre Sphære vil i denne føre til andre Bevægelser, der ligeledes ere Atmosphærens Høide uved- kommende, men som kunne faae Betydning i den nedre Sphære, idet de paavirkes af Centrifugalkraften. Derimod vil det være givet, at Luftmængden vilde ind- tage et mindre Rum i den foran tænkte Atmosphære uden Varme end det, den samme Luftmængde indtager, naar dens Spændkraft forøges ved en vis i Atmosphæren tilstedevæ- rende Varmemængde, og varierede denne Varmemængde, maatte altsaa ogsaa Atmosphærens Høide variere i Forhold dertil. Varmemængden vil have været større i Atmosphæren, naar Jordoverfladen tidligere har modtaget en større Varme- tilførsel fra Jordens Indre, og Varmemængden kan ogsaa have været Variationer underkastet ved Vandets Formfor- andringer, afhængigt baade af Jordens indre Varme og af Vandets Udbredelse paa den. V I. Vandets Formforandringer. 14. Ved de paa Jorden stedfindende Temperaturforhold forekommer Vandet der baade i fast og i draabeflydende Form. Naar Vandets faste Form eller Isen omdannes til draabe- flydende ved en Forøgelse af Massens Varmegrad, bliver Massens Sammenhængskraft derved væsenligt mindre, og som Følge af det imellem Sammenhængskraften og Varmen bestaaende Forhold vil der altsaa til Isens Smeltning, for- uden den almindelige for en Forøgelse af Massens Varme- grad fornødne Varmemængde, tillige udfordres en anden særlig Varmemængde for Sammenhængskraftens Forandring. I ligestore lismasser og Vandmasser, begge med en Tempe- 3