Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren

34 ratur af O °, vil der altsaa være en større Varmemængde tilstede i Vandet, end i Isen. Naar lis omdannes til Vand, forbruges der altsaa dertil Varme, og omdannes Vand til lis, bliver der Varme overflødig; foregaaer Formforandringen i omgivende Vand, aftager i første Tilfælde Vandets Tempe- ratur, medens den i sidste Tilfælde voxer. Ved de stedfindende Temperaturforhold foregaaer der endvidere en Fordampning baade fra Isens og fra Vandets Overflade, hvorved Dele af Massen gaae over i luftformig Tilstand, eller indgaae i Atmosphæren som Vanddampe. Vanddampene ere ligesom Luften i Besiddelse af Spænd- kraft, hvis Styrke staaer i Forhold baade til Varmegraden og til Dampenes Tæthedsgrad; idet Dampudviklingen fore- gaaer fra ethvert Punkt i Massens Overflade, maa, naar Spændkraftens Styrke voxer med Varmegraden, for at Styr- ken kan voxe de udviklede Dampes Mængde eller Tætheds- grad nødvendigt ogsaa voxe med Varmegraden, eller Damp- udviklingen bliver ved en høiere Varmegrad større i hvert enkelt Punkt. Medens saaledes en Forøgelse af Dampud- viklingen svarer til eller fordrer en Forøgelse af Varme- mængden i Massens Overflade, udfordres der samtidigt en anden særlig Varmemængde for selve Formforandringen, eller for Sammenhængskraftens Omdannelse til Spændkraft. Idet Sammenhængskraften er større hos Isen end hos Vandet, vil der altsaa under iøvrigt lige Forhold udfordres en større Varmemængde, naar Fordampningen foregaaer fra Isens Over- flade, end naar den foregaaer fra Vandets, og naar omvendt Vanddampe fortættes, vil der blive en større Varmemængde overflødig, naar den fortættede Masse faaer Form af lis, end naar den faaer Form af Vand. Den for Formforan- dringen fornødne Varmemængde maa ved Fordampningen, forsaavidt den ikke tilføres paa anden Maade, tages fra Om- givelsernes Varmemængde, og den Varmemængde, der bliver overflødig ved en Dampfortætning, maa meddele sig til Om- givelserne, og altsaa til Luftmassen, naar Fortætningen fore- gaaer i Atmosphæren. For ligestort Nedslag er den til Luften afgivne Varmemængde altsaa større, naar Nedslaget har Form af Snee, end naar det har Form af Regn. Da Vandets Overflade er usammentrykkelig, og da Luf- ten mangler Sammenhængskraft, kan Luftens Tryk eller dens