Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder
Forfatter: Edv. Thomsen, Aug. Beck
År: 1859
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 73
UDK: 633.32.
Med 19 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
ls" Haand- Naar Hestehakken har et Forspring af | Dag, kan
l tyndingen)^Udtyndingen begynde. Fig. 8 viser den saakaldte Haand-
hakke, det hensigtsmæssigste Redskab til dette Brng. Stør-
relsen as Bladet saavelsom Længden af Skaftet er i de forskjellige
Distrikter af England og Skotland meget forskjellig. Enkelte
Steder bruges Hakker med Skafte af kun 3 Fods Længde,
og man giver der disse Fortrinet, fordi Arbejderne, der
under Behakningen nødes til at bukke sig, derved med
større Nøiagtighed kunne bestemme Afstanden og udsee be
enkelte Planter, der skulle blive staaende. I andre Egne
bruges meget længere Skafter.
Saalcenge gode Haandhakker ikke kunne faaes her i
Landet, burde man vistnok indforskrive dem fra England,
da, endskjpndt det er et af de simpleste Haandredskaber, en
liden Afvigelse i Form dog ikke er nden Betydning med
Hensyn til deres Brugbarhed.
Udtyndingen kan skee paa forstjellige Maader. Den
almindeligste er fremstillet i Fig. 9. Tegningen viser Ar-
bejdernes Stilling under Udtyndingsarbejdet, til hvilket i
England og Skotland i Almindelighed benyttes Fruen-
timmer. Hver Arbejder faaer da 2 Rader for ad Gangen,
Nr. 1 første og anden Rad, Nr. 2 tredie og fjerde Rad,
Nr. 3 femte og sjette Rad o. s. fr. Arbejdet fordeles saa-
ledes, for at enhver Arbeider kan faae tilstrækkelig Plads og
ikke stal behøve for ofte at skifte.
Det er ikke let i Korthed • og dog fnldstændig at be-
skrive Fremgangsmaaden og Haandgrebene ved dette Arbejde;
af Tegningen Fig. 9 vil det dog forhaabentlig blive klart,
hvorpaa det fornemmelig kommer an.
Begynder en Arbejder Udtyndingen af Raden Im,
maa hun staae med den ene Fod paa den ene, med den
anden Fod paa den anden Side af den nærmeste Kam ik,
saaledes at Ansigtet vendes imod den Række, som udthndes.
Med den ene Haand gribes fat paa Skaftet temmelig hpit
op imod den øverste Ende, med den anden, nemlig med
den, som svarer til den Fod, der er foran, gribes fat lidt