Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder
Forfatter: Edv. Thomsen, Aug. Beck
År: 1859
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 73
UDK: 633.32.
Med 19 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Udtyndingen bør helst flee, naar Jorden er tilbørlig
tør; ogsaa Planterne selv bør helst være tørre, da de saa
lettere flippe Jorden og de ncermeststaaende Planter. Man
bpr derfor helst ved indtrædende Regn, eller naar Jorden er
klæbrig, afbryde Arbeidet og forst fortsætte det, naar Jor-
den igjen er tør.
Afstanden For at Planterne stulle kunne udvikle sig saa fuld-
Plai'uerre stcendigt som muligt, anseer man eit Afstand af 12 Tom-
mer for Rutabagen og 9 Tommer for den almindelige
Turnips for meest passende. Er Jorden i udmærket god
Gjpdningskraft og Forholdene overhovedet gunstige for Tur-
nipsavl, bør Afstanden sikkert være endnu større. Ligesom
Udtyndingsarbejdet overhovedet kræver særdeles Omhn, saa-
ledes gjcelder det ved dette navnlig at give Planterne en
passende Afstand fra hinanden, da selvfølgelig een eller to
Tommers større eller mindre Afstand imellem Planter vil have
en væsentlig Indflydelse paa Udbyttets Størrelse. Udtyndingen
er i det Foregaaende tænkt udfprt ved Fruentimmer; men efter
vore Forhold bør man være betænkt paa ogsaa om muligt at
benytte Born, blandt hvilke efter vor Erfaring kan findes
meget dygtige Udtyndere. Er der bare Pletter i en Tur-
nipsmark, bør disse eftersaaes eller efterplantes; til den
Ende bør man helst lade nogle enkelte Rader af Ruta-
bagerne uhakkede eller særlig til dette Diemed saae
dem i Frøbed, for derfra at tage Planter til Ester-
plantningen, hvilken godt lykkes med Rutabagen, der-
imod ikke med den almindelige Turnips; af disse
sidste vil neppe een af hver 100 Planter ved Omplantning
siaae Rod. Erfaringen har viist, at Rutabager, der ud-
plantes, ikke blive saa store som de, der saaes umiddel-
bart paa det Sted, hvor de stulle udvikle sig. Hvor Plant-
ning overhovedet maatte finde Sted, maa man sørge for,
at de lange, fine Rodtrevler ikke beskadiges, .at Roden ikke
ved Plantningen bliver ombøjet, at Opgravningen og Hen-
flytningen af de opgravede Planter fleer med Varsomhed og
uden Afbrydelse, og endelig at Planterne vandes, hvis Regn