Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder

Forfatter: Edv. Thomsen, Aug. Beck

År: 1859

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 73

UDK: 633.32.

Med 19 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
26 Udtyndingen bør helst flee, naar Jorden er tilbørlig tør; ogsaa Planterne selv bør helst være tørre, da de saa lettere flippe Jorden og de ncermeststaaende Planter. Man bpr derfor helst ved indtrædende Regn, eller naar Jorden er klæbrig, afbryde Arbeidet og forst fortsætte det, naar Jor- den igjen er tør. Afstanden For at Planterne stulle kunne udvikle sig saa fuld- Plai'uerre stcendigt som muligt, anseer man eit Afstand af 12 Tom- mer for Rutabagen og 9 Tommer for den almindelige Turnips for meest passende. Er Jorden i udmærket god Gjpdningskraft og Forholdene overhovedet gunstige for Tur- nipsavl, bør Afstanden sikkert være endnu større. Ligesom Udtyndingsarbejdet overhovedet kræver særdeles Omhn, saa- ledes gjcelder det ved dette navnlig at give Planterne en passende Afstand fra hinanden, da selvfølgelig een eller to Tommers større eller mindre Afstand imellem Planter vil have en væsentlig Indflydelse paa Udbyttets Størrelse. Udtyndingen er i det Foregaaende tænkt udfprt ved Fruentimmer; men efter vore Forhold bør man være betænkt paa ogsaa om muligt at benytte Born, blandt hvilke efter vor Erfaring kan findes meget dygtige Udtyndere. Er der bare Pletter i en Tur- nipsmark, bør disse eftersaaes eller efterplantes; til den Ende bør man helst lade nogle enkelte Rader af Ruta- bagerne uhakkede eller særlig til dette Diemed saae dem i Frøbed, for derfra at tage Planter til Ester- plantningen, hvilken godt lykkes med Rutabagen, der- imod ikke med den almindelige Turnips; af disse sidste vil neppe een af hver 100 Planter ved Omplantning siaae Rod. Erfaringen har viist, at Rutabager, der ud- plantes, ikke blive saa store som de, der saaes umiddel- bart paa det Sted, hvor de stulle udvikle sig. Hvor Plant- ning overhovedet maatte finde Sted, maa man sørge for, at de lange, fine Rodtrevler ikke beskadiges, .at Roden ikke ved Plantningen bliver ombøjet, at Opgravningen og Hen- flytningen af de opgravede Planter fleer med Varsomhed og uden Afbrydelse, og endelig at Planterne vandes, hvis Regn