Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder
Forfatter: Edv. Thomsen, Aug. Beck
År: 1859
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 73
UDK: 633.32.
Med 19 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
bliver størst, trives bedst i muldet og lidt fastere Jordbund;
den giver ogsaa det største Udbytte as tykke, kjødfulde
Blade, som voxe temmelig lige i Vejret og synes at være
den meest anbefalelige, ogsaa fordi den bedre dækker Jorden
end den lange Kohornsroe, der forøvrigt giver et stort Ud-
bytte, men ikke saa godt som de andre Sorter taaler Ud-
plantning. Foruden Kcemperoeu egne den flade Biener-
Roe eller Løgroen og de tykke Qvægklumper sig bedst til
Udplantning. Den flade Viener-Roe eller Løgroen egner
sig bedst as alle til at dyrkes i en fastere, leret Jordbnud.
Den er af fastere Textnr og kan paa Grund af sin
mindre Top og mindre Rod holdes tættere. De tykke
Klumper ere ligeledes fordeelagtige at dyrke i et mindre
dybt Jordsmon; de naae ofte en betydelig Størrelse og
give et godt Udbytte as Blade. Derimod synes de lyse-
gule og hvide Sorter Runkelroer at være mindre fordeel-
agtige at dyrke, især fordi de ere af en mere vandagtig
Substants, kjcelnere imod Vejrligets Indflydelse, samt
mindre varige."
Jordsmon. Med Undtagelse af torvemuldede, usammenhængende
Jorder kan al Jord, der egner sig for Turnips, be-
nyttes til Runkelroer. Som en Hovedbetingelse for, at
Jord skal egne sig til Runkelroer, maa nævnes, at Jorden
holder paa Fugtigheden og har en varm Undergrund.
Magre Sand- og Gruusjorder, saavelsom stive Leerjorder
ere uskikkede for Runkelroer, der vel ynde faste, sammen-
holdende, men ikke bindende Jorder. Runkelroen kræver
derhos kraftige og velgjhdede Jorder, da den er den af
vore Rodvæxter, der tærer meest af Jorden.
Froet. Frøet af Runkelroen er omgivet med en tæt, haard,
ru Kapsel, hvori der ligger flere Frø; af hvert Frohhlster
fremkomme altsaa flere Planter. Frøet kan opbevares i
flere Aar, men man bør dog helst benytte friskt Frø, lige-
som man, især indtil den fornødne Erfaring indvindes,
maaftee bør foretrække at anskaffe det fra de paalideligste
Frøhandlere, fremfor selv at avle det, da Valget af Frø-