Dyrenes Liv: I Pattedyr

102 DYRENES LIV Deres Føde bestaar af Frugter, Insekter og tildels mindre Hvirveldyr eller Blodet af større Pattedyr. De større europæiske Arter æder med Lethed et Dusin Oldenborrer, og de mindre et Halvhundrede Fluer eller mere. Ved den Mængde Insekter, de fortærer, bliver de overordentlig nyttige Dyr, om hvilke der burde fredes af al Magt. De frugtædende Arter anretter derimod Ødelæggelser paa Vinbjærge og i Frugthaver. Alle Flagermus søger hyppig til Vandet og drikker meget. Man har gjort den interessante Iagttagelse, at visse afrikanske Flagermus ledsager Hjordene, fordi de store Sværme af Fluer og andre Insekter, af hvilke Flagermusene lever, følger med Kvæget, naar dette drager til rigere Græsgange. Flagermusene kan ikke taale vedvarende stærk Kulde og forekommer derfor ikke i Polaregnene, hvor der heller ikke vilde være Insekter nok for dem. De fleste forlader ikke en Gang deres Skjulesteder i raakoldt Vejr. Ved Begyndelsen af den kolde Aarslid falder de i en mere eller mindre fast Vintersøvn. Forinden udsøger de sig lune Sovesteder, saasom Huler, Kældere, varme Lofter o. s. v. Her finder man dem samlede i Hundredvis, ophængte ved Bagbenene, tæt op til hverandre, ofte flere Arter paa ét Sted. Deres Blods Temperatur synker da ikke sjældent til 4°R., ja man paa-staar endog, at den kan synke til 1 °. Naar Kulden bliver alt for stærk, vaagner de og begynder at bevæge sig; men det hænder dog hyppigt, at de fryser ihjel. Paa milde Vinterdage kan man derimod undertiden se dem flyve om. Flagermusene fører deres Unger med sig ved Brystet, medens de flyver; endog efter at Ungerne selv kan flagre om, hænger de sig ofte fast ved Moderens Bryst. Dette har Brehm navnlig iagttaget hos nogle Arter i de afrikanske Urskove. I Gennemsnit er Ungen 5—6 Uger om at opnaa sin fulde Størrelse. Flagermusenes mærkelige Udseende og natlige Liv har fra de ældste Tider givet Overtroen rig Næring og har lige op til vore Dage gjort dem ilde lidt af det store Publikum. Det bør derfor betones, at de har Krav paa at skaanes og fredes af ethvert oplyst Menneske. Alle <ie hos os forekommende Arter gør os kun Nytte ved den uhyre Graadighed, hvormed de hjælper til at udrydde Hæren af skadelige Insekter; de faa skadelige Frugtædere generer ikke os, og Blodsugerne er ingenlunde saa farlige, som man tidligere troede. I sin Helhed maa Ordenen anses for et højst nyttigt Led i de levende Væsners Kæde. Man kender omtrent 300 Arter nulevende Flagermus, og deraf findes de 35 i Europa. Den første Hovedafdeling er Flyvehundenes eller de frugtædende Flagermus’ Familie (Pteropina).