Dyrenes Liv: I Pattedyr

FLAGERMUSENE 101 de bladagtige Hudvedhæng eller det ydre Øre med Ørelaaget, bliver Dyret hjælpeløst i sin Flugt og støder an mod enhver Genstand. Flagermusenes Aandsævner er ingenlunde ringe. Saaledes har man iagttaget, at en Flagermus, der jagede i en Lindeallé, stedse skaanede en Hunsommerfugl, fordi den havde lagt Mærke til, at denne lokkede mange Hansommerfugle til, som 1"lagermusen saa stadig kunde snappe! De Dyrplagere, der hænger Sommerfugle paa Kroge for at kunde fange Flagermus dermed, gør sig forgæves Ulejlighed: Flagermusene kommer nok hen til det svævende Insekt, men de undersøger det og opdager meget snart det fine Hestehaar, hvormed Krogen er befæstet; og saa lader de forsigtigt alt urørt, selv om det skulde knibe med at finde Føde nok. At Flagermus ved god Behandling kan blive meget tamme og deres Herre hengivne, er blevet iagttaget af mange, saavel Lærde som Naturvenner. Enkelte har endog bragt det saa vidt, at Dyret tog Føde af deres Haand eller af et Glas, blot det en eneste Gang havde bemærket, hvad Hensigten var. En Broder af Brehm gjorde en Flagermus saa tam, at den fulgte ham gennem alle Værelser; og naar han holdt en Flue hen til den, satte den sig øjeblikkelig paa hans Haand for at æde den. De store Flagermusarter er ligefrem elskværdige i Fangenskab, bliver overordentlig tamme og lægger megen Forstand for Dagen. Flagermusens Flugt frembringes ved en uafladelig Bevægelse af Armene. Medens Fuglen kan svæve, kan den kun flagre, fordi dens Knogler ikke er luftførende og Krophulen ikke, som hos Fuglene, indeholder Luftsække; men fremfor alt, fordi Flagermusen ikke har Sving- og Styrefjer. For lettere at kunne udbrede Flyvehuden og flagre, hager Flagermusene sig under Hvilen med Baglommernes Klør fast i fremspringende og højlstaaende Genstande. De har nemlig svært ved at hæve sig til Flugt fra Jorden eller en anden Flade. At Flugten koster Anstrængelse, ser man af, at Flagermusene ikke flyver ret længe, men hyppigt hviler paa Grene, Murkanter o. s. v. Deres Gang er som oftest temmelig ubehjælpsom. Nogle Arter kan dog løbe næsten lige saa hurtigt som en Rotte. Hver Art har sit eget Jagtdistrikt i Skove, Parker, iMléer, Gader, over langsomt rindende eller stillestaaende Vand o. s. v. Sædvanlig gennemstryger de kun et Omraade paa ca. 1000 Skridt i Tværmaal. Større Arter gennemstrejfer dog vistnok Strækninger paa over en halv Mils Længde; om de store, sydlige Former, de saakaldte Flyvehunde, ved man imidlertid, at de flyver flere Mil i et Træk, eftersom de fra en 0 begiver sig til Naboøer, der maaske ligger milevidt borte. Om Dagen skjuler Flagermusene sig hos os oftest i hule Træer, Skure og andre Udhuse, Ruiner, Kældere o. desl. I sydligere Lande hænger derimod mange Arter frit i Træernes Grene, hvor der ei et tæt Løvtag. Dette sker kun sjældent hos os.